Gå videre til hovedindholdet

Det gule bed

Det tager lang tid og i denne forbindelse flere år, at få et staudebed, som man er tilfreds med. Og det gule forhave bed er et af de steder, hvor jeg må arbejde mere med hvilke planter, jeg kan få til at gro her.

Det er noget med jordbundsforhold og antal soltimer, som jeg må tage mere hensyn til. Idet der er flere af de planter, som jeg plantede for et par år siden, som er gået ud. Og jeg tror, at det er fordi bedet er tørt. Planterne hænger ihvertfald ret hurtigt, når det er tørt. Ligeledes er det ikke et bed med sol dagen igennem, da det ligger på nordsiden af huset. 

Der er dog flere planter, som også har det fint her. Skovvalmuerne og lærkesporerne har det godt i bedet. Det er begge planter, som er flittige selvsåer, så de egner sig helt sikkert her. Ligeså har den prikbladede fredløs det godt her. Den har stået her i flere år og er godt til at sprede sig med rodskud. 

Løvehalen plantede jeg for et år siden og det er først i år, at den blomstrer, men den ser også ud til at have det fint. Den sjov staude i tre etager. 

Der er kommet et bart område i bedet, så jeg må igang med at undersøge hvilke planter der "gider" forholdene i dette bed. Og kom gerne med med forslag, hvis du tænker, at der er gule stauder, som er åbenlyse til disse forhold.  

Kommentarer

  1. Hej Susanne.Jeg lavede jo et gult/hvidt bed i efteråret.Hvis der er sol den halve dag tror jeg godt at lupiner kan gro der.Har lige lavet et indlæg,hvor jeg viser mit bed.
    Er det et rent gult bed? Men vil også foreslå lodden løvefod og hosta.Håber du kan bruge forslaget God weekend knus Jette

    SvarSlet
  2. Jeg er meget glad for guldbaldrian, patrinia gibbosa, som efter sigende tåler noget skygge, selvom mine erfaringer er fra fuld sol. Den sår sig selv moderat, når først den er faldet til.

    SvarSlet
  3. Den lysegule lille ranunkel (Ranunculus acris Sulphureus)er jeg meget glad for i mit bed, den skulle også være selvsående.... og hvad med den gule staude-digitalis (Digitalis lutea), den kan sikkert godt tåle lidt tørke. Held og lykke i det gule

    SvarSlet
  4. De gule rølliker Credo og Tuttifrutti kunne måske klare det tørre miljø.
    Skønhedsøje
    Min nye gyldenrisasters kunne også være et godt bud.
    Dagliljer kunne måske også klare sig der.
    Gule langsporede akelejer - de blomstrer længere tid en de traditionelle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Allium Moly kom jeg også lige til at tænke på!

      Slet
  5. Den gul grønne Løvefod vil være fin i dit bed.
    Dagliljer i Lemongul ville lyse op.
    Skønt med gult bed. Tallerkensmækker ville sikkert også trives "Milkmaid" er fin sart gul.

    SvarSlet
  6. Ja, man skal være tålmodig, når det gælder planter. Noget vil gro og andet ikke-
    sådan er det hos mig. Men det ser da fint ud på billederne.

    SvarSlet
  7. Gemserod. Bliver høj og blomstre fra tidligt forår.
    Forårs vortemælk - også tidligt forår.
    Gul langsoret Akeleje (yellow Bird)og Skønhedsøje - som Berit også nævner
    :O)

    SvarSlet
  8. Glemte lige den mørkbladede fredløs. (Lysimachia ciliata Firecracker) Den er invasiv, men kan gro i nedgravede potter. Jeg forestiller mig den kunne være fantastisk flot som kontrast i alt det gule og grønne. Den får gule blomster!!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad