Gå videre til hovedindholdet

Skoven efter stormen

I søndags måtte jeg bare en tur ud med kameraet - jeg savnede helt vildt at gå en tur, hvor jeg havde mulighed for at fordybe mig i mulige motiver. Og hvad var mere nærliggende end at gå en tur i skoven og se, hvad stormen Bodil havde lavet af ravage.
Flere træer lå knækket som tændstikker rundt omkring. Utroligt at et træ kan knække midt på - det er til at forstå, at en gren knækker af, men et helt træ midt på stammen …

Og denne "pind" stod fast forankret i skovbunden og var svær at rokke med. Der har været fart på, da den er faldet til jorden.
Det er store kræfter, der har været på spil - fascinerende, uhyggeligt, farligt …

Kommentarer

  1. Vi var i Rold skov sidste weekend, og der lå også en del store træer.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.Tænker på dig hver gang jeg ser på min stinkende nyserod.
    Og naturens kræfter er utrolig.Men bare de knækkede træer holder sig i skoven og ikke i vores haver.God jul til dig og dine knus Jette

    SvarSlet
  3. Hej fru. Heaven
    De to første billeder er da helt forrygende gode. Du skildrer naturens kræfter meget fint med dine foto.
    Glædelig Jul!
    JetteMajken

    SvarSlet
  4. Flotte billeder - her på Samsø er en del træer rykket op med rod, det ser også barsk ud, vi har også nogen, der er knækket som tændstikker eller har boret sig ned i jorden. Der røg mange d. 28.10. og lidt flere den 5.12. Det er lidt uhyggeligt at se i den første tid. Hos os ligger de alle endnu rundt omkring på marker og i krat.

    SvarSlet
  5. Ja sikken forfald, ja naturen kan virkelig rase så man får respekten tilbage.
    Kan du have en god jul og godt nytår.

    SvarSlet
  6. Ja, både fascinerende og skræmmende.
    Sjovt - toppen af birketræet på det første billede ligner et katte hoved med lange spidse øre (nu håber jeg ikke, at der er nogle psykologer der læser med ;-) )

    SvarSlet
  7. Stormen er ikke til at spøge med, men efterlader et landskab med masser af smukke og fascinerende motiver - og dem har du i den grad fanget.
    Kh Heike

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Fugle-mad

Grønne net fra mejsekugler er ikke den foretrukne måde, at servere maden til havens fugle på. Men jeg måtte erkende, at hvis jeg ville have et fugleliv i min baghave ved spisestuevinduet, så måtte jeg overgive mig og hænge nogle af de grønne net med mejsekugler op i grenene. Jeg lovede mig selv, at jeg ville samle nettene ind - for jeg hader at samle naboernes grønne net op i min have. For at undgå de grønne net, gik jeg stærkt inspireret af Havefolket , i gang med selv at lave noget fuglemad. Det blev en blanding af vildtfuglefrø, solsikkekerne og havregryn blandet i palmin.   Ophænget har jeg lavet ved at binde en knude med et stykke snor om en tændstik, som jeg har knækket svovlet af. Tændstikken er lagt på tværs nederst i en engangs-plastikkrus og derefter har jeg hældt den lune frøblanding i kruset. Nemt, ubesværet og med et minimum af "fedteri" fik jeg fyldt krusene og de er tilmed nemme at hænge op efterfølgende. Jeg lavede at to pakker palmin og en hel...

Dekorationer for ingen penge

Som lovet tidligere i dag, så kommer her en lille opdate på, hvad krea-ånden havde med sig. Hovedmålet var at få lavet kalenderdekorationen, så det var den jeg gav mig i kast med. Jeg havde købt små kugler (dem som man normalt hænger op på en gren) til formålet og et kalenderlys. Alt det andet er materialer, som jeg havde i hus. Den bløde ene er fra mine forældres have. Valnødderne er gemt fra sidste år og fra min brors have. Og så manglede jeg ligesom lidt mere hvidt, så jeg fandt sukkerknaldene frem. De er pakket enkeltvis ind i husholdningsfilm og derefter sat sammen tre og tre. Da jeg lavede sukkerknaldene, kom jeg til at tænke på, at for ca. 25 år siden sad jeg og mange andre og svøbte forskellige bønner, ris og andre tørrede madvarer i film og bandt de små poser på flamingo-kranse. Nu jeg havde tingene fremme, så kunne jeg lige så godt lave endnu en juledekoration - og tænk hvis krea-ånden ikke kom igen ... I brændekurven fandt jeg en god og stabil kævle, som fik e...

Det skrider godt frem

Meget af dagen i dag er brugt i haven. Hvor har det været skønt. Termometret viste ikke så forfærdelig mange grader, men i læ og i sol, så kunne gravearbejde sagtens få sveden frem på panden. Jeg har sat et mål for mig selv om, at urtehaven skal været gravet og jeg skal have startet på at bygge højebede, når påsken er ovre. I dag kom jeg et godt stykke videre med gravearbejdet. Endnu to bede er gravet efter højbedsmetoden, så jeg er godt på vej til målet. Det er altid svært at forestille sig, hvordan det hele vil komme til at se ud - jeg har altid et billede i hovedet, men er også altid i tvivl om, om det bliver som jeg visualiserer det. Det svære i området, hvor urtehaven skal være, er at det er et "skævt stykke". Det bliver smallere mod stakittet og jeg har været mange tanker igennem om, hvordan jeg skulle "greje" den udfordring. Jeg har valgt at urtebedene bliver 10 cm smallere mod stakittet og at gangene mellem bedene har samme bredde hele vejen. Jeg...