Gå videre til hovedindholdet

Skal kaprifolien bevares eller fjernes

Sikke et dejligt vejr i dag - dem kan vi kun ønske os nogle flere af. Terrassedørene har stået åbne hele dagen og vi har i den grad nydt den sidste sommerdag for denne gang.


Terrassen nåede at få en gang terrasseolie - det var mega-varmt i solen, men skønt at få det gjort. Vi er flyttet ind på terrassen igen og nåede endda at spise aftensmaden derude.

Og så til noget helt andet. For jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre med denne kaprifolie. Skal jeg bevare den eller skal den fjernes. Og her håber jeg, at I kære bloggere, kan give mig et par gode råd eller give jeres mening til kende.


Kaprifolien er efterhånden meget stor og kraftig og vokser over en lille "hæk" forrest i billedet. Og bagerst er den ved at krybe op i magnolien.

Efter min mening er den for blomsterfattig. Blomsterne er såmænd meget søde, men de syner ikke af meget i alt det grønne.


Er det måske en vildart, som det ikke kan betale sig at bevare? Er det en vildart, så skal den bare fjernes.

Eller kan den blive fin og mere blomsterrig med en nedklipning? Hvis det kan lade sig gøre, så vil jeg sætte et espalier med rionet op, som den kan gro op i og danne væg.

Kommentarer

  1. Jeg ville da forsøge at klippe den ned og give den noget at klatre på.
    Den ligner en jeg selv har i haven, men jeg husker ikke navnet, ihvertfald tror jeg ikke at det er en vildart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fint, hvis det ikke er en vildart - så er den jo værd at gemme på :-)

      Slet
  2. BEVARES, Susanne!

    Sørg for at den får mere sol. Og som Karina siger: noget, den kan klatre i.

    Det er en af de mest indtagende dufte, du kan have i en have. Og så er den så NATURLIG. På den eventyragtige måde.

    Hvis du river den op med rode, bakker jeg SAMME DAG ned ad din indkørsel og tager den med hjem.

    Så sig lige til! ;;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, at den ser naturlig ud på den helt rigtige måde. Så med mindre den ødelægger noget med sin vækst, synes jeg, at den skal passe sig selv.

      Jeg tror egentlig ikke, at den vil blomstre mere ved nedklipning eller opbinding.

      Slet
    2. Mere sol kan jeg desværre ikke give den, Marianne - ikke med mindre jeg fælder nogle store fyrretræer... Men mon ikke den vil få lidt mere sol, hvis den kommer til at gro vertikalt i stedet for horisontalt. Og med alle disse bekræftelser på, at jeg skal bevare den, så kan det være, at der dukker nogle små kaprifolier op, når den bliver klippet ned. Det kunne da være så hyggeligt, at du bakkede op af min indkørsel igen :-)

      Jeg tror nu, at jeg vil prøve at klippe den ned og give den et rionet at vokse op af. Om der så kommer flere blomster må komme an på en prøve.

      Slet
  3. Hej Susanne. Jeg ville helt sikkert også bevare den. Har også en i haven. Så kan den beskæres ville jeg også prøve det og noget og kravle i :) Det er en smuk klatreplante.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Måtte da lige se i min bog "Politikkens visuelle håndbog i beskæring" og kaprifolien kan beskæres. Der står endda at ved genopretning skæres alle grene tilbage til 60 cm, men om foråret ... Hvis jeg får tid i sommerferien, så ryger de altså der i stedet. Og så kan den beskæres til at gro op af en mur - min mur bliver så et rionet :-)

      Slet
  4. Jeg ville helt sikkert også bevare den. Men jeg tænker lidt på, om det er fordi, jeg vil elske alle grønne store flader som hække og buske, da jeg er omgivet af mure og træhegn. Hvis du har nok af det grønne i forvejen, kunne den måske klippes ned, og få en ny start med chance for flere blomster.

    Ang. Heuchera, så har jeg et par stykker, som af og til sår sig selv. Jeg må så have nogen af de få af slagsen, og det er jeg glad for ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg kan da også sagtens se en grøn "mur" af kaprifolie for mig, nu vi har fået stakit hele vejen rundt om grunden. So it must be :-)

      Alunrod er sød og rigtig anvendelig i haven, så kan godt forstå, at du er glad for at du har nogle, som sår sig selv. Men en sjov historie fra det virkelige liv var det nu.

      Slet
  5. Jeg fik helt hjerteflimmer da jeg læste din overskrift. Jeg har nemlig plantet kaprifolie i år og den gror lystigt. Regner dog med at den kan holdes tilbage med en saks, - så SELVFØLGELIG skal du da beskære den... Jeg cykler nogle gange igennem skoven og der er den dejligste duft fra kaprifolie...- det var en sidebemærkning!

    Så bare på med vanten - øhhh... saksen, og klip i damen når hun har afblomstret for denne gang. Dette var ikke et råd, da jeg ikke ved noget om det, blot talt fra hjertet ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er vist blevet overbevist om, at den skal klippes ned og så skal jeg have den i en mere kultiveret form. Også tale fra hjertet er velkomne :-) så var det ikke helt skidt trods alt ;-)

      Slet
  6. beskær den og så behold den - hvis det var mig som skulle tage en beslutning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. VI er blevet enige - den skal have en ordentlig omgang med saksen :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

O for Oregano

Oregano er en flerårig krydderurt. Den står frisk i haven lige nu og har i denne vinter været "evergreen", sandsynligvis fordi den har været dækket af sne og derfor har haft dyne på, som den har varmet sig under. Så vidt jeg husker, plejer den at visne ned om vinteren! Anemette Olesen skriver i sin bog "Mit Krydderurtekøkken" om sagnet om oreganos oprindelse Sagnet fortæller, at der for længe siden var en konge der havde vældig smukke paladser og haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. Men en dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes hende, snublede den yngling, der bar parfumen og krukken knustes. Da blev kongen så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen og da hun igen trådte til side var ynglingen forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig siden tilbage. Oregano er nem at anvende i...