Gå videre til hovedindholdet

Basale krydderurter

Hvis du skulle nævne de tre vigtigste krydderurter til dit køkken, så er der sikkert forskellige bud. Men mon ikke, at tre af de mest nævnte til det danske køkken må blive persille, purløg og dild - det tror jeg. 

Og det er da også de tre krydderurter, som jeg har prioriteret at få sat i jorden trods det, at højbedene til krydderurter endnu ikke er færdige. 

Bredbladet persille har jeg forspiret indenfor og de er blevet nu blevet sat i den ene ende af det bed, som senere skal tilplantes med bl.a. squash. 



I det bed hvor løgene titter frem, har jeg sat indkøbte persilleplanter. Jeg fandt dem og purløgsplanter til 15 kr. pr. bakke og så kunne det ikke betale sig at så selv. Slet ikke når det tager et stykke tid, før planter er lige så store som disse. Og der vil gå en rum tid mere før end det kan plukkes. 


Derudover har jeg plantet noget af persillen i en krukke, som skal stå på terrassen. Ud over persille så er der plantet purløg - også købt i dag. Og i den sidste krukke har jeg sået dild. 

Når krukkerne med de tre krydderurter står på terrassen, så er det nemt lige at tage lidt, når grillen er i brug og der er behov for til smagssætter til maden.

Inden krukkerne blev taget i brug, så fik de lige en gang sort udendørs spraymaling - vupti, så har jeg ensfarvede sorte krukker, som ser næsten nye ud :-)

Kommentarer

  1. Det ser godt ud. Men hvad med løvstikke? Jeg havde aldrig selv brugt den køkkenet, før jeg fik den i haven. Nu kan jeg slet ikke undvære den.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, løvstikken er også en af de basale og den har jeg fået hele tre af efter jeg har flyttet den i potter. Vi bruger den ikke så meget, men holder meget af at koge en stil med i vandet ved de nye kartofler. Men det er helt sikkert én som man ikke kan undvære i krydderurtesamlingen :)

      Men det er én af de krydderurter, som jeg venter med at plante i det kommende højbed - synes den skal have lov at blive plantet på det blivende sted med det samme :-)

      Slet
  2. Hej Susanne.Dejligt med krydderurter i haven.Løvstikke ville
    jeg heller ikke undvære.har en dejlig stor en.
    Klipper den ned et par gange i løbet af sæsonen.
    Har 10 forskellige krydderurter,og bruger dem meget.
    V/H Jette (mit lille gods)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et godt tip, at klippe den ned et par gange i løbet af sæsonen. Synes nemlig, at bladene bliver lidt grove hen på sæsonen.
      Jeg har også mange forskellige og elsker dem alle også selvom det ikke er alle der bliver brugt i madlavningen. Men synes de er så skønne at have - bare det at gnide dem mellem fingrene, når man går forbi er en oplevelse :-)

      Slet
  3. enig med valg af krydderurter, og dertil oregano og timian :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oregano og timian er også et must :-)

      Slet
  4. Krydderurter i haven er uundværlige. Jeg bruger også en del timian og basilikum.

    Smart at spraymale krukkerne - de er blevet rigtigt flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja også basilikum.
      Krukkerne får bare en lille opfriskende spray hvert forår og så er de så gode som nye - meget billigere end at udskifte hele krukkesortimentet :-)

      Slet
  5. Hej Susanne. Sikke meget du har gang i, flytning af hindbær og krudderurter i stor stil. Samt nymalede krukker. Det er rigtig spændende at følge med i. Smart at købe krydderurterne som stiklinger, så bliver det nok en dejlig lang sæson!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der skal se noget for der er masser at tage fat i. Dejligt, at du har lyst til at følge med :-)

      Slet
  6. Krukkerne ser fine ud. Der er da rigtig gang i det hos dig.
    Jeg skal da hvis også prøve med persille i krukke.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, foråret er jo traditionen tro en rigtig travl tid :-)
      God fornøjelse med persillen - jeg håber ihvertfald, at de vil fylde krukken godt og blive rigtig frodige :)

      Slet
  7. Det er i de 3 krydderurter som jeg er vokset op med i barndommen og de er dejlige og uundværlige alle 3:)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...