Gå videre til hovedindholdet

Barrodsroser

Forleden dag stod der en pakke til mig, da jeg kom hjem. En pakke som jeg havde ventet på med længsel. Pakken var fra Rosenposten, så jeg var klar over, at det måtte være de tre barrodsroser, som jeg havde bestilt. Én Rhaposody in Blue til det kommende blå bed, som jeg fortsat har forhåbninger om, at nå i dette efterår. De to andre er Ghislaine Feuerwerk, som skal placeres op af det sorte stakit ved det gule bed.

Forud for plantningen af roserne, har jeg fundet information i Ernst Jensens bog; 'Et liv med roser'. Han skriver blandt andet, at der skal graves et hul på 50x50x50 cm. Derudover skal jorden løsnes med en greb i dybden for at sikre et godt dræn. Det er altså temmeligt stort til sådan en lille 'pind', som de barrodede roser er!

Udover rosenjord anbefaler Ernst, at der blades en håndfuld fjer i jorden for at sikre næring til de gode mikroorganismer i jorden. Jeg 'slagetede' derfor en pude til formålet. Men hold op hvor er de livlige sådanne fjer, så nu flyver der lidt fjer rundt i hele haven!

Roserne er plantet således, at de har podestedet 5-7 cm under jordoverfladen - hverken mere eller mindre, som Ernst skriver. Slutteligt har roserne fået en lille høj af jord rundt omkring sig, som beskyttelse den første vinter. Det er vigtigt, at denne lille høj fjerne til efteråret, for at sikre, at rosen kan 'trække luft'.


De tre roser er plantet og jeg glæder mig til næste sæson, når roserne forhåbenligt blomstrer. Jeg er sikker på, at det bliver et flot skue :-)

Kommentarer

  1. Hold da op. Jeg er sikker på at dine roser bliver skønne, sådan som de er blevet forkælet :-)
    Jeg er spændt på at se din Rhapsody in Blue, for den synes jeg er rigtig speciel. De to andre ser også dejlige ud.
    Rigtig god weekend :-)

    SvarSlet
  2. Nej hvor skønt med nye roser. Du er gået grundigt til værks med plantningen - hi-hi, fjer i hele haven - men jeg sluger det hele råt, for jeg har også en pakke undervejs fra Rosenposten.

    Jeg så Rhapsody in blue hos Claus Dalby sammen med Rose de Rescht, den er bare så usædvanlig køn.
    God weekend :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med de nye roser. Dem skal du nok få masser af glæde af - de kan da kun blive skønne med al den forkælelse :-)
    God weekend!

    SvarSlet
  4. @ Hanne; jeg er også selv meget spændt på Rhapodyen og på at se, om den passer ind sammen med de øvrige blå planter!

    @ Ulla; jeg kan kun anbefale Ernst's bog - der er masser af guldkorn. Jeg har lånt den på biblio, men det er én af de bøger, som jeg ønsker mig i julegave :-)

    @ Signe; Tak. Også de to feuerverk er jeg spændte på - dels om de får lys nok og dels hvordan de ser ud i virkelighedn (har kun set dem på nettet, så ...)

    SvarSlet
  5. Hej Susanne. Tak for de gode råd. Jeg har også fået en pakke fra Rosenposten, som står derhjemme pakket ud i en balje med vand. De skal plantes så snart jeg kommer hjem. Jeg er meget spændt på at følge med i dit blå bed. Jeg har kun set Rapsodyen på billeder, aldrig i virkeligheden, men den ser meget flot ud.

    SvarSlet
  6. @ Birgitte; det var så lidt - det er jo dejligt, at andre også kan have gavn af den viden, som man finder :-)
    Det er en god idé, at lade dem stå i vand inden de bliver plantet, så de er godt forsynet :-) Mon vi får at se, hvilke roser du har fået? God fornøjelse med plantningen :-)

    SvarSlet
  7. Hej Susanne
    Jeg har ikke kommenteret på din blog længe men kan ikke få lov til at lægge en kommentar hos dig..Jeg har fået installeret noget nyt på min computer så nu håber jeg det virker. Min blog roll virker heller ikke så kan ikke se de nye indlæg fra dig..Men arbejder på sagen :)
    Hvor lyder det dejligt med roser i haven - det vil jeg også gerne men hold op hvor er der mange at vælge imellem. Bliver spændende at følge..Måtte også lige helt ind til skærmen for lige at se nærmere på de fjer om det nu var rigtigt det jeg kunne se :)..
    God weekend herfra
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  8. @ Karina; det er da træls for dig, at teknikken driller - håber det løser sig :-)

    Jo, jo du så rigtigt - det er fjer, som skulle være rigtig godt til roserne. Har heller ikke hørt om det før, men har stor tillid til Ernst og ønsker mig meget, at besøge haven, når han og fruen holder åben have til sommer (har forældre, svigerforældre og venner i nærheden, som holder øje med hvornår :-) Jeg kan se i bogen, at det er en vidunderlig rosenhave, de har :-))

    SvarSlet
  9. Hvor forkælet den lille rosenprinsesse hun er :)Det er lige før man ønsker, at man var en rose. Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer.

    Har godt set med pudefjer før, - din rose får det jo som prinsessen på ærten - men somehow er det ikke lige puder til slagtning - jeg har liggende på lager.

    Jeg håber virkeligt at din rose bliver gigantisk - på en sæson og kommer med flere blomster end ved "almindelig" plantning. Der er vel noget om det når det kommer fra Ernst Jensens bog. Den mangler desværre i min bogsamling.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...