Gå videre til hovedindholdet

Status i drivhuset

Foreløbig er det en tilfreds status fra drivhuset. Idag kunne vi høste den første baby-agurk og sønnike spiste den med velbehag.  Og der er mange flere agurker på vej. Det er første gang i mange år, at jeg har set så mange agurker i den størrelse på mine agurker. Jeg tænker, at det har gavnet at fjerne alle stamme-agurkerne.


Agurke-planten ser endnu fin ud og bladene er stadig grønne - altså ingen alvorlig spindemide angreb endnu (jeg har dog ikke været ude med luppen!). Om det er hvidløget, der har haft en god effekt, er svært at sige, for jeg har samtidig været meget omhyggelig med at blade ikke har rørt plantesæk eller drivhusglas. Dog ikke lige i øjeblikket, hvor de to største agurker hviler på plantesækken.

Tomaterne gror fint og det på tords af, at jeg fik sået frøene fra Line's give away lidt sent.  Tomat-planterne var temmelig små, da de blev plantet ud i juni, men har de nået at indhente meget. Planterne er ved at komme med de første blomster, så jeg tror, at de når at give tomater i denne sæson.


I alt har jeg otte tomatplanter  i drivhuset - syv forskellige slags, men primært 'små' tomater. Så når de første tomater modner, så forventer jeg, at vi skal have mange forskellige retter med tomater.

Men den allerførste tomat skal plukkes af sønnike. Han har lovet at smage den første tomat fra drivhuset. Han bryder sig ikke om tomater, men er altid villig til at smage forskellige madvarer. Så måske kan en varm, ny- og selvplukket tomat pille lidt ved smagsoplevelsen af tomat?

P.S. Jeg skulle hilse fra sønnike og sige, at agurken IKKE smagte af hvidløg ;-)

Kommentarer

  1. Det bliver da dejligt med alle de tomater og agurker, du har :-)
    Jeg ønsker mig altså virkelig også et drivhus.

    SvarSlet
  2. ......det er en stor dag når den første agurk ditto tomat af egen avl kan høstes :0)

    Glæder mig til det bliver min tur :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Skønt når man kan gå ud og plukke af egen avl. Vi har plukket skoleagurker den sidste uges tid, og de smager fantastisk :-)

    SvarSlet
  4. @ Signe; Kan godt forstå, at du ønsker dig et drivhus - jeg ville gerne have et større, hvor jeg kunne sidde i! Mere vil have mere ;-)

    @ Dorthe; ja det er så dejligt og så tilmed, at give den første til sit barn - så er lykken gjort :-)

    @ Vivik; det er så dejligt at høste selv - de smager meget anderledes end det købte. Skoleagurker er også ekstra lækre, synes jeg :-)

    SvarSlet
  5. Skønt med alle de tomater og agurker du har..
    Jeg har jo mine ude på friland og har 5 små agurker i min plante så er meget spændt på om der bliver noget ud af det..
    Spændende med forskellige tomater..
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  6. @ Karina; Som jeg skriver, så tror jeg, at det har været effektivt at fjerne stammeagurkerne, så hvis du ikke har gjort det, er det måske derfor, at der 'kun' er fem agurker. Men selvfølgelig kan der sagtens komme flere set i lyset af, at du dyrker på friland. Held og lykke med dem :-9

    SvarSlet
  7. Jeg er helt misundelig over dine flotte agurker. Vores hjemmelavede drivhus er blevet revet ned i år, da vi skal bygge ny garage. Jeg får forhåbentlig et fint drivhus næste år, men savner at kunne avle tomater og agurker i år.

    SvarSlet
  8. Dine drivhusplanter ser fine ud.
    I år har vi ingen agurker, kun tomater og i vindrueplante. Jeg glæder mig til, at vi kan hente den første tomat og plukke vindruer.

    SvarSlet
  9. Jeg har for første gang selv sået tomater, de er i blomst nu på friland, så jeg er også meget spændt på om jeg får lov at spise af egne tomater i år. Tomatplanter har en dejlig duft, synes jeg.
    God weekend

    SvarSlet
  10. Vi kom vist lidt sent igang... her er ikke så meget at høste endnu - men det kommer jo nok ;0)

    SvarSlet
  11. @ Gitte; kan godt forstå, at du savner at dyrke i drivhuset. Jeg håber, at det bliver til et nyt til næste år, så du kan komme igang igen :-)

    @ Lanbohaven; det bliver så godt når du kan begynde at høste - det smager altså bedre, når vi har gået og passet og plejet de kære planter :-)

    @ Lisbeth; Tomatplanterne har sin helt egen duft og ikke mindst farve, som næsten ikke er til at vaske af hænderne igen :-)

    @ Merete; Mine tomater kom også sent igang - skal vi ikke håbe sammen på, at vi når at høste i år :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Lille del af stakit bed

Jeg havde glædet mig til en dag i haven, men jeg blev slemt skuffet, for det regnede da jeg stod op og op af formiddagen. Så jeg havde faktisk opgivet, at det skulle blive idag. Men over middag stoppede regnen og kl. 14 ca. skinnede solen. Så kan det da nok være, at jeg fik gang i gummirøjserne, som førte mig ud i haven. Èn af de ventende opgaver i haven er stakitbedene, hvor der skal sættes rionet op til klatreplanter. Jeg gik derfor igang med en del af et kommende bed. Her til sommer har jeg planter om, at skal der plantes rosenslynger og lathyrus op af denne del af rionettet og foran skal der være forskellige planter bl.a. dahlia. Bedet er luget og jorden vendt i en 80 cm bred bremme langs stakittet. Og mens jeg gik der og fik jord under neglene så flyver tankerne så godt. Det resulterede i en hurtig beslutning om igen at forsøge med bede med rette linier istedet for kurvede former. Mon ikke også, at Claus Dalby's indlæg vedr. havedesign og rette linier 'larmede'...