Gå videre til hovedindholdet

Den skønneste rose

To ud af tre roser er sprunget ud i bedet langs huset. Roserne har stået der i mange år og var ved at blive kvalt, da vi overtog huset - ja jeg vidste faktisk slet ikke, at der var roser i bedet. Måske har det været et smukt bed engang, men da vi overtog var hele bedet ved at blive overtaget af efeu, efeu og atter efeu.


Nu er jeg ikke så gode venner med efeu, så for nogle år siden gik jeg igang med at fjerne efeu'en. Og pludselig dukkede der tre roser op i bedet. Tre roser som bar præg af, at de var ved at blive fortrængt af den  alt omsluttende efeu.

Roserne kom frem i lyset og er år for år blevet større, men er stadig ikke store kraftige planter. Men foreløbig får de lov at blive stående, for de har vist, at de er overlevere. Og blomsten er enkel og smuk, så det passer fint ind i mit 'have-billede'.


Men den skønneste rose idag er sønnike, som fylder 11 år - hvor tiden dog går alt for hurtigt! Han var længe undervejs og vi måtte en del igennem, før vi var så heldige, at han kom til verdenen. Men han var hele ventetiden værd, for han er den dejligste søn, man kan forestille sig og kærligheden til ham er så stor, at det indimellem kan tage luften helt fra os. Hjertelig tillykke kære søn :-)

Kommentarer

  1. Hjertelig tillykke med ham !!

    Smukke roser. Efeu raserer også her flere steder og får, hvad den fortjener.

    SvarSlet
  2. Hjertelig tillykke med din snart store søn... ja, tiden flyver så hurtigt.
    Den hvide rose er meget smuk og enkel, og den røde ligner én som dufter godt :-)

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med din søn, det er en dejlig dag at have fødselsdag på.
    Har også selv en dejlig søn der fyldte 11 år i lørdags, de vokser alt for stærkt de banditter.
    Nyd dagen

    SvarSlet
  4. Hej Diane
    Tak :-)
    Ja, man skal godt nok være over efeu, for at begrænse dens fremfærd!

    Hej Hanne
    Tak :-) Ja alt for hurtigt flyver tiden - men hver sin alder hver sin charme :-)
    Sjovt nok er det den hvide som dufter mest - men de er nu alligevel fine begge to :)

    Hej Vibe
    Tak :-) Ja han er en sød dreng, så kan vejret jo ikke blive andet end godt ;-)
    Også et stort tillykke med din søn. Så har I lige så mange 'problemer' med at holde drengefødselsdag som os - de er alle taget på ferie!

    SvarSlet
  5. Stort, stort tillykke med ham!

    SvarSlet
  6. Stort tillykke med sønnekes fødselsdag, hvor er det skønt at have sådag en størrelse i huset. Ha en rigtig dejlig dag:)

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth
    Mange tak, jeg tror helt sikkert, at han har haft en dejlig dag - han havde ønsket sig, at vi spiste på restaurant, så vi er lige kommet hjem fra en hyggelig middag.
    11 år er også en herlig alder -og hvor kan man nu få mange dejlige snakke nu :-)

    SvarSlet
  8. Den er dejlig den hvide rose - jeg kan godt lidt at de ikke er så "overfyldte" - den minder mig om min mors gamle kolonihave roser for år tilbage.
    Tillykke med sønnen. Jeg har også fornøjelsen af en sådan 11-årig lille fyr, der er ved at vise sin personlighed og humor - ret hyggeligt og sjovt.
    hilsen Berit

    SvarSlet
  9. Hej Berit
    Ja, jeg er også til de knap så fyldte her i haven:-)
    Du har ret - personligheden begynder at vise sig nu og det nyder jeg meget :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.