Gå videre til hovedindholdet

Ingen blå regn kun spiste rosenblade

I de foregående otte år, har vi forsøgt at tage livet af en blåregn på terrassen. Sidste sommer opgav vi kampen, for sådan en vedholdenhed måtte belønnes. Den har fået et galvaniseret rionet at klatre i. Og jeg skal love for, at der er vækst i den, så selvom det ikke helt er tiden endnu, så må jeg ud med beskærersaksen inden den bliver alt for kraftig og vild. I et tidligere indlæg beskrives beskæring af blåregnen

Den har ikke vist blomster i år og jeg er ved at miste troen på, at den når det. Men til næste år ...



For foden af blåregnen vokser en lyserød rose. Den har desværre haft det hårdt i vinters og er derfor blevet ganske lille efter beskæringen. Den er meget smuk i blomst, så jeg håber, at den overlever.

Men nu er der noget/nogle, som spiser rosenbladene - det gider jeg da ikke! Umiddelbart kan jeg ikke se nogle skadedyr, men jeg må igang med en grundigere undersøgelse.

Kommentarer

  1. Sådan ser mine roser også ud. Har du fundet synderen? Hilsen Eva

    SvarSlet
  2. Hej Eva
    Nej jeg aner stadig ikke, hvem der spiser bladene og der bliver stadig spist af dem!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...