Gå videre til hovedindholdet

Hyldebær

Hylden står nu med dekorative mørke modne bær. Vi har et træ, hvor grene med bær hænger hen over vores indkørsel/grusvej, men træerne står desværre i naboens have, så vi må hellere holde fingrene væk derfra!

Apropos hyldebærsupppe så får jeg associationer til mit barndomsliv. Min mor var eminent god til at få udnyttet naturens gaver både fra den "vilde natur", fra køkkenhaven og fra landbruget. Hver eneste aften fik vi dessert og oftest var det fra havens bær og frugter; jordbærgrød, stikkelsbærgrød, rødgrød, hyldebærsuppe og meget andet.

Ih, jeg får helt lyst til hyldebærsuppe! Måske "man" skulle gå en tur med en kurv over armen på omegnens markstier, for at finde nogle af de dejlige bær én af de nærmeste dage. Og så skal der laves hyldebærsaft, som skal bruges til hyldebærsuppe med tvebakker på på en kold vinterdag.

Kommentarer

  1. Hvorfor ikke høste lidt, ellers ender de jo med at de selvsår sig selv med fuglenes hjælp. Ellere er naboen stor forbruger af dem. Mener at man har lov til at plukke det som rage ind på ens grund, men det er absolut ikke en naokrig værd. Lånte dog før i tiden lidt fra naboens hyld, men de var vist ikke ret klar over hvor skellet var og hæk var ikke det de gik mest op i, så ingen nabokrig der over at jeg lånte lidt af hylden.

    Men se at komme ud med den kurv, det tror jeg ikke nogle kan se noget galt i, hyldebærrene skal jo bruges og tager du kun dem du kan nå er der stadig rigeligt til fuglene.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Ja jeg må tage et fast greb i mig selv og komme ud i dette efterårsvejr én af dagene. Synes godt nok vejret er meget blæsende idag. Måske jeg skulle starte med naboens!

    SvarSlet
  3. Også blæsende i dag, men solen skinner, så hvis du ikke har været ude allerede så er det da bare med. Tror også selv at jeg smutter ud efter en buket et eller andet og måske et æble til ganen.

    SvarSlet
  4. Hej Karen
    Ih, har du æbler i haven - intet smager så godt som selv- og nyplukket frugt!
    Ja, det har været dejligt efterårsvejr idag, så tiden er istedet brugt til at slibe terasse - de dage hvor det er muligt er om at udnytte her på falderebet!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.