Gå videre til hovedindholdet

Ananaskirsebær

Forleden skrev jeg om, at jeg havde tilplantet drivhuset. Jeg glemte dog at fortæller om én plante, som også blev hjembragt fra gartneriet Toftegård og plantet i en krukke. Det er ananaskirsebær; Physalis peruviana, Tomatillo pineapple.

Jeg synes, at den fortjener lidt mere omtale, da det er en spændende eksotisk plante, som jeg glæder mig til at følge. Jeg har for mange år siden dyrket den på friland og den gav da også frugter, men ikke i store mængder. Denne gang skal planten dyrkes i drivhuset og jeg håber det kan optimere udbyttet.


Ud fra plantens navn - Physalis peruviana - er det nærliggende at tro, at den stammer fra Peru. Planten stammer da også fra højlandet i Peru og Chile og blev af portugiserne ført til Sydafrika. Men det er fra Sydafrika den er blevet kendt, idet de begyndte at dyrke den i større mængder, da de fandt ud af dens mange fortrinligheder. Idag dyrkes ananaskirsebær i stor stil mange steder bla. i Sydafrika og Sydamerika, men også i Asien og Australien.

Planten tilhører natskyggefamilien ligesom kartoffel og tomat. Ananaskirsebær får sideskud ligesom tomat, men de skal ikke knibes væk, men istedet bindes op. Planten bliver lige så høj som tomat og ca. én meter bred, men kan holdes nede ved beskæring. Jeg er spændt på at se, hvor meget den kommer til at fylde i vores lille drivhus, hvor der også er mange andre planter.


Frugten sidder i en lille klokke, som minder meget om de japanske lygter, som også hører til natskyggefamilien. De umodne grønne ananaskirsebær siges at være giftige. Når bærret modner bliver det orange og lygten omkring bærret visner.

Det modne orange bær er sødt og syrligt og kan spises direkte fra planten. Bærret kan bruges i desserter både rå og tilberedt ex. som syltet og det kan også bruges
til marmelade eller kompot.

Ananaskirsebær er rig på C-vitamin (30 mg pr. 100 g) og Provitamin A samt en del af forskellige B-vitaminer (især B12). Af mineraler findes en del fosfor, jern og kalcium.

Ovenstående citat fandt jeg her, hvor der er mange flere spændende informationer om de ananaskirsebær, som jeg glæder mig til at høste fra eget drivhus!

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Det lyder til at være en meget interessant plante, - glæder mig til at høre og evt. smage. Tidligere havde du et indlæg om geranium!! Jeg blev inspireret til at søge på planten, da jeg også har forskellige af dem i haven. Når jeg søger på dejlige Lundhede Planteskoles sortiment over geranium, viser der sig 174 forskellige slags!!! Søger jeg på Storkenæb viser der sig 73 forskellige!!! Så jeg må åbenbare min totale uvidenhed på geranium, - det må være en slags overordnet betegnelse. Nu lader jeg det ligge lidt, Africa Open kalder....

    SvarSlet
  2. Hej Agathe
    I er mere end velkomne til at smage de sød, syrlige bær.
    Hvor er det fedt, at mine skriblerier kan inspirere til nysgerrighed og research ♥ ♥ ♥
    Jeg læste i et Alt om Haven, at der findes 12 vildvoksende geranier bare i Danmark. Så når du skriver at der findes 174 forskellige, ja så er det nok ikke helt ved siden af - men det er godt nok mange. Geranium er et slægtsnavn og de forskellige slags har en artstilføjelse ifølge Linné. Og Linné kunne der jo blive et helt indlæg om - han er en spændende mand!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...