Gå videre til hovedindholdet

Magnolia på spring

Magnoliaens knopper er lige ved at briste. Mon ikke den springer ud i morgen? Der er ihvertfald en god chance med udsigten til endnu en dejlig varm forårsdag.

Da jeg skulle skrive dette indlæg, måtte jeg være sikker på det rigtige navn - var det en magnolia eller et tulipantræ.

På www.havenyt.dk fandt jeg følgende oplysnnger. Magnolia og tulipantræ er to forskellige planteslægter, men plantenavnene ofte bruges synonymt. Der er flere forskelle på de to slægter ex. blomstrer magnoliaen mellem april og juni, mens tulipantræet først blomstrer mellem juni og september.
Blomsterne er forskellige. Magnoliaens blomster er store, bægerformede og ca. 10 cm lange. Tulipantræet har 4–5 cm store tulipanlignende blomster og de sidder ofte noget gemt af løvet. Bægerbladene er udstående og grønne, kronbladene er aflange, omvendt ægformede og oprette. Frugtstanden er 6–8 cm og forbliver efter løvfald.


Hvad vores magnolia hedder til "efternavn" ved jeg ikke, men jeg glæder mig til den springer - det er sådan et smukt syn, når alle blomsterne er udsprunget. Men et ved jeg dog og det er, at blomstringen varer alt for kort tid!

Kommentarer

  1. Ja det er et skønt syn når magnolia træerne står i blomst, men kan f.eks. anbefale Magnolia sieboldii (åkande magnolie), som faktisk har en hæderlig holdbarhed og blomstrer i flere omgange, dog uden at grisse såvoldtsomt. Men det går ud over overdådidgheden, og det er jo lidt det som er så skønt ved denne slægt. Har set en Magnolia stellata (men den er nu også gerne lidt tidligere end den gængsetype) i blomst, men genrelt er vi vist lidt bagud mht blomstringstid for Magnolia.

    Det rigtig tulipantræ er temmeligt stort, så det er de færrste som planter det. Har dog tidl haft en nabo som havde det, hele deres have var plantet til med spændende træer, men de vidste slet ikke hvad tingene var, så det blev fældet, men det hele stod nu også for tæt, som det jo gerne ender med når det er en samler som har skulle have det hele i sin have.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Når man planter er det svært at overskue/se for sig, hvor omfangsrigt de forskellige planter bliver. Og er man ikke haveinteresseret, ja så er det jo desværre nemt at fælde "det forkerte". Rigtig ærgerligt som for din tidl. nabo.

    SvarSlet
  3. Men også dem som burde vide bedre falder i. Kender rigtig mange samlere med til voksede haver som er der hvor de skal vælge mellem at beholde den ene eller den anden. Men ikke kan træffe beslutningen, for det er jo dejlige planter som de slet ikke kan eve uden, så der beskæres lidt her og der. Helt sikkert er det at den person som plantede disse træer var en træsamler, ikke et træ var ikke genkendeligt for mig som værende noget usædvanligt. Bla. det kønneste hjertetræ, suk, hvem der bare havde arvet den slags have, men som lidt af en spirende træsamler vil jeg også have svært ved at skulle vælge hvilke der skulle væk for at give plads... men nej jeg har heldigvismest af selvsåede træer, men så skal jeg alligevel ikke brokke mig, for frugttræerne, bøgen og læderkronen mv er på beholder listen og træer er det som giver en have karakter.

    Syntes det er så trist når man ser hele kvarter uden en udvokset træ, svigerforældrene bor f.eks. i et gammelt kvarter hvor trenden er tydelig, alle har plantet for store træ og har nu fældet dem, kvarteret har fuldstændig ændret sig, som en flad stribe kolonihaver.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...