Gå videre til hovedindholdet

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads!

Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 













Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Kommentarer

  1. Hei. Flott ny pergola. Plantene og hagen får en helt ny dimensjon. ønsker deg en fin dag.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-)
      Netop - jeg synes næsten, at det er som at gå ind i en helt ny have :-)

      Slet
  2. Flot pergola.
    Min nabo har en tobakspibeplante, som lystigt kravler igennem plankeværket ind til mig, hvor den totalt dækker mit plantebord (og de planter der står der) hvis ikke jeg er meget emsig med saksen....men det er nu en statelig plante.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en voksekraftig fyr, når den først har fået fat - utroligt, at den holder så meget af at være inde hos dig. Godt du har saksen, for den griber fat i alt den kommer i nærheden af.

      Slet
  3. Det giver et helt andet udtryk når der kommer "loft" på - tobakspibeplanten er meget smuk.
    Tillykke med det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør det nemlig. Det er første gang, at jeg har prøvet at få "loft" på. Og kan læse, at I også er i gang med pergola - den glæder jeg mig til at se, når den er groet til :-)

      Slet
  4. Kære Susanne, nu er jeg helt rundt på den, havde du ikke en blog før denne, alt ser anderledes ud. Dit arkiv er væk eller ikke aktivt. Det må du da få sat skik på :-) Derudover fin pergola, rum og tag i haven er lige så vigtig som selve blomsterne. Jeg går selv med tanker om tobakspiben, skal bare lige finde det rigtige sted.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Henrik, du har helt ret i, at bloggen ser anderledes ud, men det er den samme - blot med et nyt design. Jeg trængte til lidt fornyelse :-) Arkivet finder du i øverste højre hjørne; klik på de tre striber og derefter udrulles et gardin - herunder kan du finde arkiv og etiketter. Lad mig endelig vide, hvis det ikke fungere for dig - så er der noget galt med opsætningen.

      Jeg kan kun give dig ret ift. rum i haven, men det med tag har jeg ikke tænkt så meget over udover, at der er nogle høje træer i haven. Men kan godt se, at pergolaen giver en helt ny dimension.

      Tobakspiben er skøn - men find et sted, hvor den må brede sig, for den fylder godt, når den endelig får fat.

      Slet
    2. Kære Susanne. Nu har jeg fundet det, meget fint, en opsætning vi efterhånden ser meget tit i mobilformatet. Jeg skulle bare lige finde rundt.
      Flot arbejdet, man kan sige det er mere roligt at se på end alle de andre ting vi efterhånden har fået på bloggen selv.
      Venligst
      Henrik

      Slet
  5. Hej. Det ser bare supergodt ud. Det var en god løsning. Jeg har plantet clematis op af to stolper i efteråret, de blomstrer nu, men de fylder godt nok ikke ret meget, så det er nok rigtigt, at der lige skal gå noget tid. Tobakspiben er meget flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte :-) Ja, håber det forholde sig sådan med clematis - ellers bliver jeg skuffet...

      Slet
  6. Så nydelig hage du har...
    Flott pergola,

    Klem, Ida

    SvarSlet
  7. Det ser rigtig godt ud, og det giver både højde og rumfornemmelse i haven :)
    Havehilsner Annette

    SvarSlet
  8. Pergola tak
    Det bästa pool ängelholm och pool helsingborg på kullapool. Hitta det bästa pool höganäs ring mig 0736 61 92 72

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

O for Oregano

Oregano er en flerårig krydderurt. Den står frisk i haven lige nu og har i denne vinter været "evergreen", sandsynligvis fordi den har været dækket af sne og derfor har haft dyne på, som den har varmet sig under. Så vidt jeg husker, plejer den at visne ned om vinteren! Anemette Olesen skriver i sin bog "Mit Krydderurtekøkken" om sagnet om oreganos oprindelse Sagnet fortæller, at der for længe siden var en konge der havde vældig smukke paladser og haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. Men en dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes hende, snublede den yngling, der bar parfumen og krukken knustes. Da blev kongen så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen og da hun igen trådte til side var ynglingen forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig siden tilbage. Oregano er nem at anvende i...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...