Gå videre til hovedindholdet

Potentiale for lækre kål

Forspirede kål og passende vejr var en god kombination!

Både spidskål og grønkål har stået beskyttet i potter i havehuset og var klar til at udplantning og da vejret fortrinsvis har været overskyet i dag blev kålbedet tilplantet



For en lille måned siden købte jeg små forspirrede spidskål og grønkål på planteskolen. Jeg har erfaring for, at købes kålplanterne, når det er tid til udplantning, er planterne ofte lange i stilken og "væltet". Derfor blev kålplanterne købt tidligt i år og omplantet i hver sin potte. Planterne har stået beskyttet i havestuen, hvor de har kunne vokse sig fint store og rødderne var begyndt at vokse ud af hullerne i bunden af potten.


Da planterne blev taget ud af potterne var der fine og mange rødder ved hver plante. Jeg tænker, at de har fået et godt forspring, som gør dem mere modstandsdygtige for vejr og vind i urtehaven.

Alle kålplanter er blevet plantet dybt - noget som jeg har lært her i foråret, at det er en god idé at gøre. Det betyder blandt andet at planterne står stabilt i jorden og ikke skal bruge kræfter på at "holde balancen".


Som det ses er de plantet dybt og jeg har forsøgt, at plante så dybt, at der hvor spidskålens hoved udspringer, er placeret lige over jorden.


Ni spidskål er plantet i kantrækkerne med 40 cm mellem hver og i midterrækken er der plantet otte grønkål - på nogenlunde lige rækker.

Vanderen er igang med at vande bedet, så de kan få en god start. Og i morgen kommer der bionet over planterne, så angreb af sommerfuglelarver kan undgåes (minimeres) - vi skulle jo gerne have en masse dejlige kål gennem sommeren og efteråret.

Kommentarer

  1. De står vel nok flot, jeg håber der bliver til mange mange kål-middage

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi - ja, det bliver skønt at kunne høste knitrende sprøde kål til maden.

      Slet
  2. Åh det er rigtig forår - det er så skønt med den spiselige have! Jeg nyder virkelig at dyrke lidt spiseligt i min have.

    Jeg dyrkede spidskål sidste år, men der gik larver i dem alle - så de endte som hønsemad... Men jeg håber på en dag at kunne dyrke dem med succes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - foråret er virkelig en dejlig tid :-) Også her nyder vi at kunne dyrke og hente spiseligt i haven.

      Uha ja - de sk... larver. Jeg havde bionet over mine spidskål sidste år og havde ingen larver. Men, men, men den første spidskål vi fik ind i køkkenet var fyldt med dræbersnegle unger inde i hovedet, uakk. Så her blev spidskålene også til hønsemad! Håber også at det lykkes i år for os. Har strøet Ferramol, så krydser fingre i år. Håber at det lykkes for dig - for nyhøstede sprøde spidskål er en gudespise.

      Slet
  3. Det ser riktig flott ut ! Net er nok viktig nå, her er det iallfall nok av gul sommerfugl nå.
    Ha en fin uke.:-)
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Og bionettet er kommet over kålene, så håber virkelig, at det er gjort i tide.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...