Det vokser og er frodigt derude!
Planterne omkring den lille sti har vokseværk og da området blev tilplantet for et par år siden var det ikke til at forestille sig, at planterne kunne blive så store, som de er nu.
Ovenfor ses stiområdet fra den ene side. Området er afgræset af stolper med rionet som det ses her ved den ene indgang. Op af rionettet gror der på højre side en rose og på venstre side klatrer clematis. Den bagerste væg er grøn og er et stort magnolietræ og en dronningebusk.
På venstre side af stien er der blandt andet bronzeblad (fået af veninde), en mørkbladet astilbe, jacobstige (fået af Marianne) og storkenæb (frø fået til et bloggertræf - husker desværre ikke af hvem).
På højre side af stien er det en mørkbladet vortemælk (købt for at dække "hullet" i bedet for to år siden). Her står også en bunddækkende plante (kan ikke huske, hvad den hedder) og bagved sankt hans urt (fået af min mor) og igen lidt bronzeblad (fra veninde).
Stien set fra den anden side med dronningebusken på venstre side og på højre side er det en rododendron, som titter frem gennem rionettet. Måske kan det lige skimtes, at der er lidt planter for "enden" af stien.
I højden er det storkonvaller.
Og i bunden er det sibirisk portulak, som vi var flere der fik af Hanne (Hanne i haven) til et bloggertræf hos hende. Den sibiriske portulak er en villig selvsåer og når jeg ser planten rundt omkring i haven, tænker jeg tit på Hanne, som desværre ikke er blandt os længere.
To store rododendron står på hver side af stien og lukker stien for gennemgang i området. Men lige så snart rododendronerne springer ud, så bliver de blomster, som gror ind over stien plukket ind til vaser, så det igen bliver muligt at passere. Og det varer ikke længe nu.
Hei. Frodig og flott. En tenker ikke alltid at når en kjøper ting blir store etter noen år. Ønsker deg en fin kveld.
SvarSletHilsen Hanne-Lise.
Tak Hanne-Lise :-) Helt enig - man tænker, kun på, at der er et hul, som skal dækkes nu.
SletTak i lige måde :-)
Det er flot, som stien er vokset til og når rhododendron springer ud, bliver det ekstra flot. Mon de holder længe i vasen? Jeg har ikke prøvet at tage ind af dem.
SvarSletTak :-) Ja, glæder mig til at se stien, når rodoerne springer ud.
SletJeg har heller ikke prøvet at tage dem ind før, men det skal da prøves :-)
Det er tit svært at forestille sig, hvor store og fyldige planter bliver i løbet af forholdsvis kort tid. Det er virkelig en smuk og lidt jungleagtig sti. Planter man har fået foræret får tit en speciel betydning for en!
SvarSletTak Susanne :-) Nej, det er ikke helt til at forestille sig hvor store planterne bliver og slet ikke når man også skal tænke på, hvor store naboplanterne bliver.
SletHelt enig - der er noget særligt over blomster med en historie :-)
Hej Susanne. Skøn sti du har der. Jeg er ret vild med frodigheden. Hvis man var et lille barn, var det nok et favoritsted at gemme sig :-). Mange hilsner Mette
SvarSletTak Mette :-) Det tænker jeg også tit ift. børn og jeg kan også se, når vi har besøg af mindre børn, så skal de rundt på alle stierne i haven.
SletSå frodig og fint det er hos deg. Jeg synes det er flott når det vokser til og nesten gror igjen. Men av og til må man stusse litt :-). Ha en fin kveld!
SvarSletTak Anne :-) Ja, det er heldigvis blevet så frodigt, at det er minimalt hvor meget jeg skal luge i bedene - planterne lukker ret hurtigt i foråret. Og så jeg skal ud at studse både her og der.
SletTak i lige måde :-)
Hej Susanne
SvarSletJa det kan man da kalde frodighed, det ser godt ud. Flot med rionettet.
Tak Lisbeth :-)
SletI think these must be useful to you.
SvarSletเลขยี่กี แม่นๆ ฟาดกำไรจุกๆ
Thank you for your interest.