Gå videre til hovedindholdet

Et tip til en pin(d)sel

Måske kan pin(d)slen af en Heuchera reddes!

Alunroden 'Purple Palace' har tendens til at blive ranglet og grim at se på. Men et tip kan måske redde planten, istedet for at den havner på kompostbunken. Og så lige en lille advarsel; ikke alle billeder i denne post er smukke



I det mørke staudebed - hvor der har sneget sig lidt røde og lyserøde tulipaner ind også - er én af de mørke planter en alunrod 'Purple Palace'. Den er plantet for et par år siden, så den burde være stor,  frodig og smuk.


Som det anes, så står der en alunrod bag tulipanerne. Det er forståeligt, at planten gemmer sig, for den er ikke som forventet, men noget løs i det. Og helt slemt så den ud, da den blev gravet op. Tørre og kedelige pinde med enkelte blade for enderne af pindene.


På Facebook var der forleden en "snak" netop om 'Palace Purple', som simpelhen måtte afprøves: planten graves op og sættes dybere. Det var en redningsaktion som var tiltalende. Om det virker ved jeg ikke, men afprøves skulle det.


Planten er her sat noget dybere og bladene for enden af pindene titter fint op over jorden. Hvis redningsaktionen lykkes, så er der pludselig mange nye planter. Gad vide om I har gode erfaringer med at plante 'Palace Purple' dybere?

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Jeg har samme problem med mange af mine heuchera, men ikke dem alle. Kønne er de ikke, når de gror sådan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, at det er flere heuchera end Palace Purple, som har det problem - de er absolut ikke kønne at se på.

      Slet
  2. Det må jeg gjøre med våre dyprøde alunrot hvert år, og da blir de flotte igjen . De blir liksom stående over jorda i løpet av vinteren. Så dett blir sikker fint:-)
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis løsningen er at grave dem længere ned, så er det en rimelig simpel løsning. Håber det lykkes for jer (og for mig).

      Slet
  3. Hej Susanne. Jeg har også et par stykker der bliver sådan. Tidligere har jeg også gravet dem og plantet dem dybere. Jeg har kun haft Alunrod i krukker,men har brugt samme fremgangsmåde og det virkede fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder sørme godt Birgitte, at det virker. Så vil jeg glæde mig over, at jeg nu har "mange" planter. Tak fordi du deler dine erfaringer :-)

      Slet
  4. jeg har samme erfaring, mine hopper også op af jorden - og så må de graves ned igen.... jeg troede bare at det var mine der opførte sig på den måde

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er åbenbart en "skavank" heuchera har, siden der er flere der fortæller om samme problemer. Men lyder som om, at du også har gode erfaringer med at grave dem ned.

      Slet
  5. Tak for tip, det vil jeg så også gøre med mine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Det ser ud til, at Gitte har gode erfaringer med at gøre det. God fornøjelse :-)

      Slet
  6. Hej Susanne

    Jeg tror de fleste almindelige Alunrod gør sådan. Mine gør i hvert fald.
    Jeg gider ikke grave dem længere ned. Istedet brækker jeg delene oven for jorden af, giver lidt kompost oven på og flytter "pindene" til et nyt sted. Jeg planter dem vandret, så skyder de fra flere steder. Lidt ligesom når man binder roser ned. Der går selvfølgelig lidt tid før de er kraftige planter, men de skal nok overleve. Den gamle plante skyder hurtigt igen.
    Det er også en let måde at forære stiklinger væk på. Knæk en "pind" af, put i plastikpose med nogle dråber vand og en besked om at plante ved hjemkomst. Easy peasy :-).

    For øvrigt ser din køkkenhave brand godt ud! Bliver rent eldorado når alt pludselig vælter op :-).

    Ha en skøn havedag.

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Super at høre dine erfaringer med alunrod og rigtig godt at det er en farbar vej. Men lyder som om, din metode med at brække en "pind" er en lettere end at grave dem ned. Og god idé med at give en "pind" væk som værtindegave :-)

      Jeg er sikker på, at det bliver en nydelse med de nye højbede :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...