Gå videre til hovedindholdet

Mere fra mig...

Forleden skrev jeg, at jeg ikke havde tid til bloggen 

- og alligevel skriver jeg to dage i træk. Er vist ikke helt klar til at give slip! Men jeg har næsten påskeferie og har lidt til til at gå i haven.











Jeg fik kompostbeholderen tømt og fik stukket det meste af indholdet flyttet fra den anden over i den tømte. I beholderen med den færdige kompost fandt jeg ikke én eneste orm. Men da jeg begyndte at stikke om var der masser af orm i nogle af lagene. Jeg har ikke tilført kompostorm og de var ret små, så tænker, at det må være almindelige regnorm der er flyttet ind.


Ved siden af kompostbeholderne har jeg fået sat en ramme op med rionet på. Op af rionettet har jeg plantet to gruppe 1 klematis og jeg håber på, at de kommer til at fylde så meget, at de skærmer af for kigget fra haven ind på de grimme kompostbeholdere. Allerede nu kan jeg se, at der er fine knopper i den ene 😊











I haven havde jeg en bunke afklippede staudetoppe liggende. Dem fik jeg findelt med kompostkværnen og meget af det blev lagt i hønsegården til mine hønsedamer. Og jeg skal da love for, at damerne var glade og startede straks en fest 😀 på dagen, hvor der er to onsdage i ugen 😂  

Kommentarer

  1. Fint med sådanne kompostbeholdere, det havde vi også planer om i sin tid, men det blev nu aldrig til noget. Flot at det fungerer så godt. Jeg tænker, at din clematis kommer til at dække godt, de vokser heldigvis ret godt.
    Fine hønsedamer du har, og bliv endelig ved med at blogge, når du har tid.
    God påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ærgerligt for jer, at kompostbeholdere ikke blev til noget. Jeg nyder, at jeg blot kan smide materiale fra haven og at de giver så dejlig en kompost.
      Jeg vil glæde mig til at clematis'erne dækker, så jeg kan være bekendt at vise "bagområdet" frem.
      Også rigtig god påske til dig :-)

      Slet
  2. Sikke en fest for både orme og høns og rigtig god påske til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er liv og glade dig på matriklen :-)
      Tak i lige måde :-)

      Slet
  3. dejligt at du fik tid, det er så hyggeligt at se alle de små/og store projekter der er i gang rundt omkring. Vi plantede clematis to gange (næsten samme sted) sidste år, den første gik ud med det samme, nr. 2 blomstrede..men groede nu ikke - og i år er der ikke liv i den - uf... vi gravede et kæmpe hul og puttede alt muligt godt i, og skygge fik de også, men nej.... den fine pæl med det snoede grønne bånd og urne på toppen... står bare der helt bar....æv med æv på

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kan godt mærke, at bloguniverset trækker nu der er gang i forskellige projekter. Jeg nyder også at læse hos jer alle sammen om hvad der er gang i - og så bliver jeg så inspireret :-)

      Øv, det lyder træls med dine clematis - håber du har mod på at prøve én gang til, for de er altså så smukke når de fylder og har en overdådig blomstring :-)

      Slet
  4. Elsker at læse om kompost! Og dine orm er helt sikkert brandorm altså kompostorm. Dem behøver man ikke tilføre, de kan komme af sig selv. Jeg har også lige fået tømt og omstukket min kompost, der var ikke mange orm lige nu. Men der var gjort et godt stykke arbejde!! Andre gange - måske når temperaturen bliver højere - ligger ormene nærmest i klumper, så går jeg der og taler med dem, mens min mand ryster på hovedet. Når du også har høns, er du virkelig godt dækket ind, med at få genbrugt havens materiale. Det er bare guld værd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg troede faktisk, at kompostorm (brandorm) var noget større en almindelige regnorm. Men det er herligt, hvis det er brandorm, som selv har fundet min kompost. De og andre dyr har ihvertfald gjort et strålende stykke arbejde med den kompost, som jeg har kørt ud i haven :-)

      Det lyder hyggeligt med lidt samtale med ormene :-) Jeg går også og snakker lidt, dog ikke med ormene, men med mine hønsedamer - gad vide hvad naboen siger (hønsene går lige op af stakittet ind til naboerne)!
      Ja, der er ikke meget som bliver kørt væk fra haven længere. Og nu hønsene må komme ud igen, så går de lige uden for stuevinduet. De er ikke i tvivl og kommer løbende lige så snart vinduet åbnes - det kunne jo være, at der blev kastet godter ud.

      Slet
  5. Hej. Det er godt, at du lykkes med din kompost. Jeg har lige fjernet min i dag. Dine hønsedamer ser også virkelig glade ud. Rigtig god påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er superskønt at komposten lykkedes - det giver blod på tanden til at fortsætte :-) Jeg går ud fra, at du ikke har haft samme succes :-(
      Hønsedamerne holdt en fed fest - og de går stadig og roder i afklippet og er glade. Jeg mangler stadig at klippe blandt andet høstanemoner ned og afklippet ved jeg ihvertfald godt hvor skal hen nu :-)
      Også rigtig god påske til dig :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...