Gå videre til hovedindholdet

Saltvandsindsprøjtning

Vores (have)venner har været på besøg og det er som sædvanligt som en god saltvandsindsprøjtning, når de er her. Vi får en masse for os i haven samtidig med, at vi snakker og hygger.

Denne gang stod den på flytning af hønsehus og oprydning i haven efter hønsenes hærgen. Hønsene er meget hyggelige - mere om fornøjelserne ved hønsene senere. Jeg vidste godt, at de ville være hårde ved haven. Men så meget ravage, som de har lavet siden september, havde jeg ikke drømt om.

Stien set fra den ene side - før vi gik i gang
Stien efter vi havde været i gang med rive og opsamling

Hønsene har krattet i alle bedene, som ligger ved siden af stierne med småsten. Havde de da bare nøjedes med det - næh nej, de har krattet så meget, at jord og blade er "kastet" ud over kant(stenene) og havnet på stierne.

Stien set fra den anden side - før

Stien efter og sikke en dejlig forskel










Da hønsene har holdt flyttedag - mere om det senere - og fremover er de forment adgang til selve haven. Vi har derfor været i gang med at rydde op - alle stier er blevet renset så godt vi kunne og græsplænen er blevet revet af. Sjovt nok har hønsene ikke krattet i græsset, hvor der var mos - de ved hvad der er godt!

Det har virkelig givet et helt andet indtryk af haven efter der er ryddet op og hjælpen fra vennerne har betydet, at min lyst til haven er blevet meget større. Forår kom bare an :-)


P.S. I bedene er der stort set ikke behov for at klippe stauder ned - det job har hønsene klaret.

Kommentarer

  1. Godt du fik hjælp til at flytte hønsene og rydde op efter dem. Det er ikke godt det hele åbenbart med høns i haven, håber de lægger nogle æg.

    SvarSlet
  2. Hej. Det har da vist været en rigtig effektiv og dejlig dag i haven. Godt at I fik ryddet op efter hønsene. Jeg vidste ikke, de kunne lave så meget rav i haven, men jeg håber, de lægger nogle æg.

    SvarSlet
  3. Godt i fik styr på haven igen :-)
    Høns er hyggelige, jeg ønsker mig også nogen, men har ikke på noget tidspunkt forestillet mig, at de skal gå frit omkring og rasere det hele.

    SvarSlet
  4. Sikken da en hønse fest de har haft :o) det var godt der var god hjælp til at få ryddet op efter dem. Vi har også haft høns i kolonihaveforeningen i vinter, de var sluppet ud af en af de private haver der støder ud mod havforeningen.Heldigvis gik det ikke ud over min have da jeg har hegn hele vejen rund. Men de andre haver har det gået en del ud over.

    SvarSlet
  5. Hej Susanne.Dejligt med sådanne venner der kan gi en hånd med i jeres have.
    Kan godt huske at du har skrevet om jeres gensidige hjælp i haverne.
    Har lige været sammen med noget fsmilie der også har høns.........og de oplever det samme som jer.
    Men fint er der blevet igen.Og håber i nyder deres æg.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...