Gå videre til hovedindholdet

Overraskende høst

Fine økologiske sættehvidløg blev købt i efteråret, men først d. 15. februar kom feddene i jorden. Jeg har derfor ikke haft de store forventninger til, at hvidløggene ville blive særligt store og måske ville de endda ikke nå at danne fed.

Det var derfor med en forventning om små hvidløg, men også med en vis nysgerrighed, at jeg gik i urtehaven i dag for at høste det første løg.
Og jeg blev da slemt positivt overrasket - op af jorden kom et stort og flot hvidløg, som havde delt sig i flere fed. Hold op hvor blev jeg glad.

I drivhuset havde den første chili fået kulør, så den blev også høstet. Jeg har tidligere høstet én af de grønne fra samme plante, men der var ingen smag/styrke i frugten. Så jeg var spændt på, om der var kommet smag/styrke i chilien sammen med kuløren/modenheden. Også her blev jeg også positiv overrasket over en dejlig styrke.

Alle hvidløggets fed blev pillet og lagt sammen med andre grøntsager i en skål og vendt med olie blandet med chili'en skåret i små stykker, salt og peber. Derefter blev de grillet og spist som tilbehør til grillede spareribs med hjemmelavet barbequemarinade.

Det var et herredejligt måltid garneret med skønne hjemmedyrkede overraskelser :-)

Kommentarer

  1. Hej Susanne.
    Det var et imponerende hvidløg, og grøntsagsretten ser lækker ud.
    Vh Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Grøntsagsretten smagte dejligt og ekstra godt fordi der var hjemmedyrket iblandet :-)

      Slet
  2. Hej. Sikke en høst! Det var flot. Det lyder lækkert med den ret du fik ud af grøntsagerne. Jeg kan ligefrem fornemme hvor godt det smager!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var lækkert tilbehør til kødet :-) Og ja, jeg er stadig positivt overrasket over hvidløgget strørrelse :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...