Gå videre til hovedindholdet

Nattesole

Flere af I andre bloggere viser jeres flotte have-purpursolhatte og det gav mig også lyst til at vise mine. Men jeg tror dog, at jeg viser mine Echineacea Purpurea på en lidt anderledes måde, idet jeg har været i haven i mørket for at tage billederne.
Øverst ses 'Magnus', derefter 'White Swan' og nederst er det 'Pallida'. 

Heldigvis er det ørkenplanter og de klarer sig derfor godt i denne varme og tørke, som præger landet i øjeblikket. Meeeen ... det varer ikke længe inden de har behov for vand - specielt de planter, som jeg plantede i præriebedet i maj. 

Kommentarer

  1. Fine billeder, blomsten bliver godt fremhævet. Jeg glæder mig til for første gang at have Solhat i haven. Mine er dog ikke sprunget ud endnu. God lørdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)

      Jeg godt forstå, at du glæder dig over at have fået solhat i haven og ikke mindst til de springer ud. Jeg bliver mere og mere begejstret for dem :)

      Slet
  2. Skønne billeder Susanne - så skarpt de står i natte mørket :0) Ja der er snart ikke andet for - vi må en tur på prærien med vandkanden ASAP :0) Selv prærieplanter kan tørste i den danske tropesommer

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det er jo sjovt at eksperimentere og afprøve nye teknikker :-)

      Ja, jeg har allerede været rundt med vandkanden - regnen er aflyst her i Nordsjælland, så jeg turde ikke lade solhattene (og andre planter) tørste længere.

      Slet
  3. Hej Susanne
    Sikke nogle spændende billeder!! De træder så smukt og tydeligt frem på den mørke baggrund.

    God Weekend!

    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, det er utroligt hvad en ensfarvet og rolig baggrund gør ved et motiv :-)

      Slet
  4. Spændende måde at fotografere dem på, de er meget smukke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, det er deljigt at der er mange forskellige teknikker til at fotografere på :-)

      Slet
  5. Sikke nogle fine nattebilleder! God idé!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja det er sjovt at afprøve nye idéer :-)

      Slet
  6. Hej Susanne.Rigtig flotte billeder du har taget i mørket...............må da prøve om mit kamera kan gøre dig kunsten efter.God weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)

      Hvis du vil afprøve teknikken, så skal du have en lommelygte med i haven, lommelygten skal lyse kun på blomsten, som du vil tage et billede af. God fornøjelse.

      Slet
  7. Hej Susanne. Hvor er du bare sej - sikke flotte billeder. Det er godt gået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg synes jo, at det er rigtigt sjovt at tage billeder, så der bliver indimellem afprøvet forskellige teknikker :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Overblik over frø

På sådan en dag, hvor jeg har måttet melde mig syg med hovedet fuld af forkølelse og hvor halsen føles som groft sandpapir, så er frøene kommet frem af gemmerne. At få overblik er en stille og overkommelig opgave, som kan klares i lige netop mit eget tempo. Et tempo der passer mig svært godt, for jeg er ikke til store tanker eller til at skulle forholde mig til andre. Frøene bliver delt op i forskellige bunker; frø skal såes inde og ude, frø der er kuldekimer og derefter i sorteres poser efter hvornår de skal såes. Jeg har haft Anne Gines bog Staudefrøbogen Fra frø til Staude samt det alvidende internet til hjælp. Så nu er det hele sorteret. Jeg har ikke købt blomsterfrø i år, men byttet lidt hist og pist, så alt i alt er der alligevel en hel del frø der skal såes både inde og ude. Og en del som skal forkultiveres allerede nu - men det må blive en dag, hvor jeg vover mig udendørs efter priklemuld og potter. Jeg har endnu ikke kastet mig over frø til urtehaven. Men jeg har købt ...