Gå videre til hovedindholdet

Overblik over frø

På sådan en dag, hvor jeg har måttet melde mig syg med hovedet fuld af forkølelse og hvor halsen føles som groft sandpapir, så er frøene kommet frem af gemmerne. At få overblik er en stille og overkommelig opgave, som kan klares i lige netop mit eget tempo. Et tempo der passer mig svært godt, for jeg er ikke til store tanker eller til at skulle forholde mig til andre.

Frøene bliver delt op i forskellige bunker; frø skal såes inde og ude, frø der er kuldekimer og derefter i sorteres poser efter hvornår de skal såes. Jeg har haft Anne Gines bog Staudefrøbogen Fra frø til Staude samt det alvidende internet til hjælp. Så nu er det hele sorteret.
Jeg har ikke købt blomsterfrø i år, men byttet lidt hist og pist, så alt i alt er der alligevel en hel del frø der skal såes både inde og ude. Og en del som skal forkultiveres allerede nu - men det må blive en dag, hvor jeg vover mig udendørs efter priklemuld og potter.

Jeg har endnu ikke kastet mig over frø til urtehaven. Men jeg har købt tre forskellige slags chili hos Bjarne's frø og planter - for skal man nå at få noget ud af chili'erne, så er det ved at være såtid.
Chili'erne blev sået i går - kun to af hver slags. Jeg brugte Vermiculite sidste år til at lægge på toppen af alle potterne med forkultiverede frø. Mener ikke at jeg havde en eneste af potterne, hvor der gik rodhalsbrand i planterne. Så med den erfaring rigere, får potterne igen i år en skvæt Vermiculite på toppe. De såede chilifrø står nu i en varm vindueskarm og jeg venter spændt.

Kommentarer

  1. Jeg bliver altid så imponeret når nogen fortæller at de har overblik over deres frøsamling... he-he.... måske engang!! ;o)
    Jeg har købt Vemiculite og Perlite for første gang i år, nu skal det prøves. Blev overrasket over hvor let et materiale det er. På fb gruppen "Drivhusglæder og Haveguf" har jeg efterlyst erfaringer med de to produkter, men har nu ikke fået så mange svar. Måske det alligevel ikke er så almindeligt at bruge,selv om det ofte bliver nævnt i blogland.
    God bedring med forkølelsen, det havde da været bedre at vælge en træls regnvejrsdag, men sådan går det jo ikke altid... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist også kun lige nu, at jeg kan overskue frøsamlingen. Har overvejet om jeg skulle skrive en liste over hvad jeg har og hvornår det skal såes, da jeg af erfaring ved, at når vi når april/maj så har jeg lykkelig glemt hvad jeg har i gemmerne.

      Du har ret i, at det er et meget let materiale. Har ikke prøvet Perlite, men har som skrevet gode erfaringer med Vermiculite. Nogle skriver, at de også blander det i jorden for at giver mere luft til planternes rødder. Ved ikke om det har noget at sige...

      Tak - håber snart jeg er frisk igen.

      Slet
  2. sikke nogle søde frøposer du har. Er de hjemmelavet eller kom de med frøene?
    KH Linda - www.mrsdahl.com

    SvarSlet
    Svar
    1. De små poser i farver med prikkerne er hjemmelavede, men jeg kan desværre ikke huske hvor jeg fandt skabelonen på nettet. Men prøv at google frøposer, så tror jeg, at du får flere forskellige op. God "jagt".

      Slet
  3. Jeg er ligesom Fru Friis, ret imponeret over dit overblik. Jeg har en masse gode intentioner, men det kniber med at få dem ført ud i livet - og så er jeg igen i år "kommet til" at købe lidt ekstra frø, hvilket jo ikke lige frem trækker i den rigtige retning.
    Jeg har aldrig forsøgt mig med vermiculite, men det kunne være, jeg skulle prøve i år.
    Held og lykke med chilierne - og rigtig god bedring!
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget nemt at blive fristet til at købe nye frø. Men i år bestemte jeg mig for, at jeg skulle have styr på dem jeg har inden ny-indkøb. Håber du også får overblik over dine frø.

      Jeg er glad for at bruge Vermiculite og kan kun anbefale det.

      Slet
  4. Det er hyggeligt at sorter frø- så sidder man og tænker på alt det herlige, det kan blive til!
    God bedring!
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret - der er mange drømme gemt i frø og det er jo ganske dejligt :-)

      Slet
  5. Hej Susanne.Der ser da godt nok ud til at du har frø nok til flere år.Men dejligt at få overblik over det hele.Har selv lavet en liste over alle mine frø..........så nu må jeg vist få begyndt på at så.
    Må jeg spørge om hvor du har købt dit vermiculite,,,,,,,,,,for mit plantecenter har ikke noget.
    Rigtig god bedring knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der var rigtig mange og flere af frøbrevene indeholdt overskudsfrø fra sidste år (som ikke skal sået i år igen). Det lyder godt, at du har lavet en liste - det må give et godt overblik.

      Vermiculite har jeg købt hos MP havedesign; http://mphavedesign.dk/saa-og-prikle-13/vermiculite-p1065. Jeg kunne nemlig heller ikke finde noget lokalt, så jeg tyede til nettet.

      Slet
  6. Jeg har bestemt ikke overblik over mine frø....men jeg er så til gengæld lidt tilbageholdende med at købe flere, før jeg ved om jeg har brugt dem der SKAL være - ærter, bønner, ærteblomster, sommerblomster og valmuer....så må jeg se hvad jeg har i gemmerne!
    God bedring til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige netop - også min tanke. Og da jeg først fik set det hele igennem, så tror jeg, at jeg har rigeligt til den kommende sæson. Måske lige bortset fra et par enkelte poser med frø til urtehaven.

      Slet
  7. Jeg har heller ikke styr på frøsamlingen i år. Jeg prøver at sidde lidt på hænderne endnu.

    Jeg har gode erfaringer med vermiculite, som jeg har brugt i årevis. Det forhindrer stort set mug i potterne og rodhalsbrand, og sådan en pose holder i årevis.

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Den milde vinter lokker til at gå igang, men jeg tror da, at det lønner sig at sidde lidt på hænderne endnu. Men chili'erne tror jeg nu, skal såes nu for at nå at få udbytte.

      Godt at høre, at du har gode erfaringer over flere år med Vermiculite. Har kun brugt det et år, så min erfaring er begrænset. Men du har fuldstændig ret i, at en pose holder længe.

      Slet
  8. Hej Susanne
    Øv med forkølelse, men dejligt med tjek på frøene, jeg har også lige fået styr på alle mine frø ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo overskud at have overblik over frøene - en dejlig fornemmelse :-)

      Slet
  9. Hej Susanne.
    Jeg er også kommet sent i gang med chilierne i år, så her får du mit spire tricks.
    Tog potterne med frø og lagde plastik henover, og derefter ind på badeværelsesgulvet med varme i. Efter nogle dage kom der flotte spire, som nu stille og roligt kan vokse sig store og flotte i vindueskarmen.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en god idé at sætte frøene på et varmt badeværelsesgulv. Der er desværre ikke varme i vores gulv, men jeg tror, at jeg vil gå på jagt efter den varmeste vindueskarm evt. over en radiator. Tak for tippet og så krydser vi fingre for, at vi også når at få modne chilli'er :-)

      Slet
  10. Hej Susanne. Rigtig god bedring. Du har mange frø, så det er med at få dem sat i system! Jeg havde helt glemt at jeg også havde chilifrø, dem må jeg se at få sået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er en del frø, som jeg bliver nødt til at have overblik over for ikke at gå "død" i det.

      Med den energi du ligger for dagen med hensyn til at så frø, så er jeg helt sikker på, at dine chili frø nok allerede er blevet sået :-)

      Slet
  11. Hej Susanne,
    Det er bare så spændende med alle jer, der i år vil prøve at så chili selv. Jeg tør ikke begive mig ud i det - det er vist for svært for mig. Så hellere blomster, det kan jeg bedre.
    Et lille fif hvis ikke man har vermiculite, er at bruge grus eller små skærver. Det virker super godt, da både vand og lys trænger fint igennem og alger holdes samtidig væk.
    Rigtig god bedring,
    Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg nu helt sikkert, du kan kaste dig ud i - jeg synes ihvertfald ikke, at det er besværligt. Og når du har helt med blomster, så vil du også have det med chili :-)

      God idé med grus eller små skærver. Ingen jeg begyndte med Vermiculite brugte jeg kattegrus - de suger også en del fugt, så der ikke er så stor risiko for mug og rodhalsbrand.

      Slet
  12. Super godt indlæg, jeg må ude at købe Vermiculite, er det på planteskoler det købes?
    Mange have hilsner
    Anne og Vibeke

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...