Gå videre til hovedindholdet

Pinligt, men nu på rette kurs

Sådan så der ud i den bagerste del af haven lørdag formiddag. Det er godt nok en pinlig sag, at jeg ikke har formået at holde ukrudtet nede. Men jeg tror simpelhen, at jeg har haft total neglect i forhold til den del af haven i de sidste par måneder.

En del af weekenden er brugt på at få bugt med ukrudtet og sikke en forskel. Nu ser området meget mere indbydende ud og jeg tror, at jeg sørme, at jeg har fået kureret neglect'en. Jeg har ihvertfald lyst til igen at gå den tur rundt i haven.

Som jeg har skrevet tidligere, så har jeg planer om, at stien i baggrunden skal forlænges, så der er ærtesten hel frem til stenene i forgrunden af billedet.
Derfor er jeg startet på at kante stien med sten, som har været brugt rundt om om det tidligere bassin i haven. Det bliver et større stykke arbejde kan jeg godt mærke, men med en sten som ligges i ny og næ, så må jeg på et tidspunkt komme igennem.

For at det hele nu ikke skal blive projekter det hele (både i går og i dag), så har jeg lyst til at vise et udsnit af et af mine staudebede.
Jeg har været fantastisk glad for solhattene, som har blomstret i rigtig lang tid. Jeg er ret sikker på, at der med tiden vil komme mange flere ind i haven af dem.

Kommentarer

  1. Sådan, det pyntede gevaldigt at stien kom frem, men sikke et arbejde du har haft;)

    SvarSlet
  2. Dygggtig!!! Det må simpelhen være en lettelse at komme igennem sådan et bed, som sikkert har irriteret dig gennem længere tid. Og det ser sandeligt godt ud!

    SvarSlet
  3. Det bliver flot med en fortsat sti, godt du fik luget, det er altid dejligt bagefter.

    SvarSlet
  4. Jeg synes nu at det så dejligt frodigt ud hos dig :-) Men kender det godt fra mig selv. Nu ser det ihvertfald fint ud, og stien skal nok blive god. Skønt sensommerbed.
    Knus

    SvarSlet
  5. Du har da godt nok haft travlt med lugejernet :-) og hvor er det blevet flot. Jeg kender alt for godt det der med at have neclekt og en smulr dårlig samvittighed over alt det man ikke når.Men og fornemmelsen af at blive bare dobbelt så glad hver gang man så kan nyde sine anstrengelser :o)
    Flot arbejde
    Have hilsner fra Linda

    SvarSlet
  6. På billederne ser der nu hyggeligt ud både før og efter lugningen.

    SvarSlet
  7. Godaften Susanne.Det har da bare pyntet med lugningen.....og god ide med at forlænge stien.Smukt bed med de dejlige solhatte.Er selv igang med at tilplante mit nye bed bag mit drivhus.
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
  8. Hold da op Susanne, sikke en forandring.... ja jeg fattede jo ikke til at starte med at det var det samme sted ;-D ha ha... Det ser vel nok godt ud med den sti. Men jeg kender det godt kan du tro, det med ukrudtet. Tror jeg kunne få guldmedalje i overspringshandlinger.
    Den del af min have jeg kalder "Krukkehaven", har været totalt tilgroet i ukrudt det meste af i år. Jeg kunne simpelthen ikke overskue, at få det ordnet, men da jeg langt om længe fik mig taget sammen til at få det gjort, var jeg bare SÅÅÅååå glad.
    Det ser knagme godt ud, din sammensætning af blomster.
    Pas nu på dig selv, med det stenslæberi.
    Knus Marianne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad