Gå videre til hovedindholdet

Så kunne jeg ikke vente længere ...

.... på at komme i gang med at tilplante bedet langs huset. Bedet tømte jeg stort set i efteråret og troede, at vi fik gravet faskiner ned lags det i foråret. Men vi har endnu ikke fået dem gravet ned (og spørg ikke hvorfor).

Jeg såede både stauder og sommerblomster i vinteren/foråret, som skulle i bedet, men ... Så for at nå at få noget ud af sommerblomsterne, så skulle de vel i jorden nu.

Fjerdusken Celosia arngetea var. plumrose 'Forest Fire' synes jeg er ret sjov og dekorativ. Det er en sommerblomst, som faktisk allerede har blomstret i lang tid. Jeg håber, at jeg kan tage frø af den senere, for den kunne jeg godt tænke mig at så igen til næste år.
Jeg har sat flere olieplanter i bedet og de passer utroligt smukt sammen med indianermynten Agastache aurantiaca 'Navajo sunset'. Et rigtigt godt match, som helt sikkert skal gentages igen til næste år. 

Alunrod 'Dunkelrot' har også fået en plads i bedet og jeg har et par alunroden 'Marmelade', som skal flyttes derhen sammen med japansk blodgræs. 
Ledige pladser i bedet har jeg fyldt med paletblad, som jeg ikke har taget billeder af. Det er så til gengæld en sommerblomst, som jeg ikke vil så igen. Jeg synes ikke, at den mørke og brunlige farve i bladene passer til de mørke, men rødlige farver i løvet på fjerdusk og olieplante. 

Jeg skal have fundet nogle flere planter med orange, gule og røde blomster. Men så længe jeg ikke har omgivelserne i orden, så har det ingen hastværk.  

Kommentarer

  1. Hej Susanne. Det lyder interessant med det bed, jeg kan godt lide dine idéer, det virker meget gennemtænkt og lovende. Men hvad med faskinen? Eller det har I måske droppet.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.Vil da gerne se dit bed i sin helhed.Alunrod er altid godt......en skøn plante.God weekend Jette

    SvarSlet
  3. Det ser da ellers fint ud, men åh hvor jeg kender det, jeg nåede heller ikke alt det jeg havde planlagt i vinter. Så må det blive næste år :-)

    SvarSlet
  4. jeg kan godt lide din dusk blomst, meget fin :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  5. Jeg er vild med fjerdusken. Fantastisk farve. Kan man tage frø fra den :-) ??

    SvarSlet
  6. Hej, har lige et spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe mig med.
    Frøkapsler fra året sommerblomster - kan de såes i efteråret eller skal man vente til tidlig forår??
    Hilsen Bente

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.