Gå videre til hovedindholdet

Så vidt så godt

I urtehaven er de tidlige kartofler snart høstet og det har givet noget ledigt jord til 2. afgrøde. Forleden dag såede jeg derfor spinat, dild, ruccola, kruspersille og koriander. Og så har jeg mini pak choi og den japanske kål mizuma på vej fra en netbutik, som også skal såes i bedet. Bedet var dagen inden blevet vandet og jeg såede lige inden vi fik en skylle ovenfra. Så mon ikke frøene har mulighed for at spire nu.

Jeg har sået to forskellige slags spinat - en almindelig grøn og en bordeaux. Jeg er lidt fascineret af de bordeaux farver til planterne. Og derfor jeg også en bordeaux stangbønne på vej.

Bønnen har nogle meget smukke blomster - bordeaux i knop og lyserød med lidt hvidt i udspring.
Og helt fantastisk så opdagede jeg i dag, at der er små bønner på vej. Jeg elsker bønner, så glæder mig til at høste de første og spise dem letkogte og varme. 
Apropos bønner - i urtehaven såede jeg i foråret flere end tyve hestebønner mellem kartoflerne og mente ikke, at duerne havde taget dem i år. Men, men, men - i urtehaven har jeg nu fem planter af hestebønnen. Vi har høstet første gang og de smager skønt. Der er dog lidt arbejde med at pille skallen af hver enkel bønne, men det er hele besværet værd. 
Skalotteløg og hvidløg er i dag høstet - begge havde knækket nakken, så det var på tide af få dem lagt til tørre. Jeg synes ikke, at hvidløgene er specielt store. Der er mange fed, men alle er ret små.

Og så var det nogle stykker, hvor det ene fed der blev sat, blot har vokset sig større. De får lov at blive stående i jorden, for jeg har læst, at løget efterhånden mister den beskyttende hvide hinde, som er omkring selve løget og som ender i stænglen. Når hinden går i opløsning vil løget gro videre og de kan overvintre igen. 

Kommentarer

  1. hvor er den bønnes blomster dog skønne.. smager de godt ?
    hvidløgende ser nu flotte ud :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
  2. Ja der er noget meget smukt over de violette og mørke farver i haven, og dejligt når også salat og bønner kan bidrage med smukke farver. Sidste år havde jeg nogle meget fine lilla bønner, - de blev dog desværre lidt kedeligt grønne ved kogning, men smagen fejlede ikke noget. Tror lige jeg vil tjekke mine hvidløg i haven. Satte dem forskellige steder, men de er nu forsvundet lidt i alt det grønne.

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt med et indlæg om køkkenhaven. Dem er der ikke så mange af, når alt blomstre og praler med både farver og striber.
    Her er det også ved at være tid til andet hold afgrøder i køkkenhaven. Det bliver dog ikke til så meget, så længe regnen udebliver.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...