Gå videre til hovedindholdet

Jeg bliver SÅ doven ...

... i dette varme vejr. Jeg er én af dem, som døjer med varmen og lige nu er det mig altså lidt for varmt.  Og så har jeg det svært ved at komme i gang i haven om aftenen, når temperaturerne er til at arbejde i. Når jeg prøver, så er myggene rigtig ivrige med at suge noget af mig. Det er noget rigtig skidt at jeg ikke kommer igang, for jeg havde regnet med, at denne uge skulle bruges til at komme lidt videre med et par projekter, men ....

Eksempelvis burde jeg luge og stikke kanter af på dette bed. Og bøgetræet, som er overstander i bedet, trænger til at få ordnet frisuren. Men det er bedet, som jeg har lovet at vise billeder af i sin helhed, da jeg kun viste billeder af de enkelte blomster. Jeg synes ikke, at det er nemt at  vise et bed, så det kommer til sin ret. Og at det er hvide blomster gør det jo ikke lettere.
Bedet er placeret midt i græsplænen og blev udvidet i efteråret, da jeg skulle flytte hvide og lyserøde planter fra et andet bed. Og jeg tror, at det bliver et godt bed, når det hele vokser lidt mere til. Foreløbig er jeg ihvertfald godt tilfreds.

På nord- og nordvestsiden af bedet har jeg plantet et par forskellige hostaer og en broget benved. Og under selve bøgetræet er der martsvioler og stenbræk.

I de andre "verdenshjørner" har jeg plantet stauder, som kræver noget sol. Se indlægget fra bedet for at se, hvilke planter det drejer sig om. Siden indlægget er den lyserøde rosenkvæsurt og den hvide skabiose også begyndt at blomstre.

På det nederste billede er der en stor solsikke, som endnu ikke er i blomst. Det må være et frø fra fugleblandingen, som har forvildet sig ind i bedet. Jeg har faktisk hevet små solsikkeplanter op rundt omkring  i haven, men denne opdagede jeg ikke tids nok og nu tror jeg, at den vil ødelægge mere end den gavner, hvis jeg hiver den op nu.
Dette er den nysudsprungne skabiose. Den såede jeg for halvandet år siden og det er første gang, at der er blomst i den. Den virker noget ranglet og har vist behov for støtte. Men smuk det er den.

Kommentarer

  1. Jeg må have fundet et sted til scabioser :) de er så fine :)dit bed har nogle lære ting i :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
  2. Man skal vel også unde sig selv at slappe lidt af med sol og sommer og kølige drikke på terrassen :) Kanterne løber ingen vegne (kun indad...). Når du skriver om "frisuren" vil det så sige at du faconklipper bøgetræet i bedet? Planterne i bedet ser da fine ud, gode valg og den lille skabiose er noget så yndig.

    Fortsat god sommervarme...

    SvarSlet
  3. Du er ikke ene om at døje med varmen. Min yndlingsreplik for tiden er Py-ha!

    Siger som Ulla, at kanterne nok venter på dig til det bliver køligere i vejret :)

    SvarSlet
  4. Du har en god undskyldning mere, det er for tørt at arbejde i :) og om dagen er det håbløst at lave noget, ja myggeproblemer kender jeg også til.

    SvarSlet
  5. Vi skal jo sådan set bare nyde (på hver vores måde), at vi for en gangs skyld har noget, der kan kaldes sommervejr. Jeg kender godt problemerne med at fotografere hele bede og især lyse blomster; men man kan nu sagtens forestille sig, at det ser fint ud.

    SvarSlet
  6. jeg samstemmer - totalbilleder gengiver ikke altid det øjet ser :) hvor er den skøn din scabiosa, jeg har sået en hel pose Enkeblomster eller Sørgeskabiosaer --- men kom der så meget som en eneste plante? - nøøø - så meget for den overflod af skønhed som jeg havde regnet med :)

    SvarSlet
  7. Hej Susanne.Et fint bed du viser her i varmen.Men er sikker på at det vil lette det lidt når bøgen bliver studset,og måske opstammet lidt mere. Kan godt lide alle stenene.Vi lider vist alle her i varmen......både mennesker og planter.Har været en tur til Gilleleje i dag........dejligt at komme op til vandet.God aften knus Jette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...