Gå videre til hovedindholdet

Tomater og krydderurter

De foregående år har jeg selv sået tomater, men de er altid blivet nogle lange "fisti-javverter", hvor første tomatklase er kommet meget langt oppe på planten og selvom jeg har sået dem tidligt nok, så har de givet ret sent. Og det er ikke hensigtsmæssigt, når tomatplanterne i mit drivhus altid har tendens til skimmel. Så i år bestemte jeg mig for, at jeg ville betale mig fra at få kvalitetsplanter.

Derfor tog jeg i sidste weekende på tur til Gartneri Toftegaard for at købe tomatplanter der. Alle planter har gartneriet sået selv og planterne er opvokset i drivhuse, som ikke får tilført ekstra varme. Det må være det optimale udgang for at få kraftige planter, som er vænnet til drivhuslivet.
Og sikke et udvalg der var at vælge mellem - det var jo til at blive helt rundtosset over. Jeg valgte seks forskellige hovedsageligt små tomater. Og så gik jeg efter planter, som allerede er i blomst for at sikre en tidlig høst. Ja der var også små tomater på, så ...
De seks tomater er nu plantet ud i drivhuset - to i hver kapillærkasse. I det midterste hul har jeg plantet basilikum, hvilket måske er lidt for tidligt, men skulle det være for koldt for dem, så har jeg erstatningsplanter klar. Foran tomater og basilikum har jeg plantet en række citrontagetes. Det er første år jeg prøver det, så er spændt på at se, hvordan det bliver.

Ud over tomater skulle jeg også have lidt krydderurter. Igen et meget stort og lækkert udvalg - jeg kunne købe mig fattig der. Jeg fik en sveitsisk mynte og ananassalvie. Derudover valgte jeg tre krydderurter med gult løv; rosenmynte, salvie og citrontimian.
I gartneriet mødte jeg Mia fra bloggen Flores Elvira, som arbejder der - det var rigtig hyggeligt at få en sludder og lidt "stald-tips".

Mia lokkede med citronverbena, så sådan én kom også med hjem. Jeg havde den for et par år siden og vidste ikke helt, hvad jeg kunne bruge den til. Men Mia gav mig et par muligheder og så var jeg med på idéen. De første kopper te brygget på citronverbena, er nydt med stort velbehag.
Og så skal I lige se pragtsnerlen 'Heavenly Blue', som stadig står i potter i drivhuset. Dette er den 3. blomst og jeg tror, at den snart trænger til at blive plantet ud. Men smuk er den.

Kommentarer

  1. Jeg såede tomater i år som sædvanligt, men vi har også luret på, om vi skulle købe et par stykker, blev dog enige om, at dem, vi kunne købe, ikke så bedre ud end de hjemmelavede.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne
    Det er nogle super flotte pragteksemplarer du viser her. Jeg har i år for første gang selv sået tomatplanter, og håber de vil arte sig ;o)

    SvarSlet
  3. Hej Susanne.
    Jeg såede først mine tomater 20.april og holdt dem køligt (15gr) indtil de kom i drivhus det fungerede fint

    SvarSlet
  4. Godt der allerede er blomster i dine tomater. Jeg prøvede for første gang selv at så dem, det er gået forbavsende godt, så jeg håber på små lækre tomater. Men der er nu ikke blomster i endnu.

    SvarSlet
  5. Hej Susanne.Jeg har aldrig selv prøvet at så tomater og agurker.Men køber fine
    planter i Planteoasen.jeg har haft både rod og grøn basilikum i mit drivhus de sidste 14 dage.Og de er vokset godt.Jeg har også købt ananassalvie.....har du nogle ideer til hvad man kan bruge den til?
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  6. Her viser du, at en tomatplante også kan være smuk! Tak!
    God aften!

    SvarSlet
  7. Hej Susanne, hvor var det hyggeligt at møde dig i drivhus butikken. Jeg håber at du bliver glad for alle de planter og ikke mindst citronverbenaen. ;)
    Hvilke tomater endte du med?
    Kh. Mia Elvira

    SvarSlet
  8. Held og lykke med dine mange ny planter.
    Hvor er 'Heavenly Blue' dog smuk.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...