Gå videre til hovedindholdet

Svampe

Jeg har vist aldrig været så længe væk fra bloggen som denne gang. Men der har været andre gøremål, som har været vigtige. Siden tirsdag har jeg været i Düsseldorf.

Onsdag til fredag på et internationalt certificeringskursus som underviser indenfor Kinesiotaping - et kursus som krævede en del forberedelse, men som helt bestemt var det hele værd. Jeg bestod og må nu undervise på diverse kurser - det er så tilfredsstillende at have den titel i hus :-)
Lørdag og søndag var der International Kinesiotaping Symposium, hvor vi fik en masse ny viden. Så søndag aften, da vi landede i CPH, var hovedet godt fyldt med masser af informationer fra de fem dage.


Så haven er total forsømt de sidste tre uger. Og det kunne ses, da jeg var en lille tur derude i dag. Mange planter hænger ud over plænen, græsset er langt og ......  Og egentlig så troede jeg, at jeg skulle lave et lille indlæg omkring nogle af de planter, som stadig blomstrer derude, men i stedet blev jeg opslugt af alle de forskellige svampe, som pludselig var dukket op derude. Mon ikke det har regnet en del herhjemme de sidste dage, så det er så fugtigt, at svampene har gode forhold.


Der er mange forskellige derude - nogle ligner mark-champignon og andre nogle giftige s... Én ting er sikkert - jeg er ikke svampekender og har meget stor respekt for svampene.  Jeg kan derfor aldrig finde på at spise dem, uanset hvor delikate de ser ud.

De må vokse med stor kraft, for denne svamp har fundet vej op gennem 5 cm småsten - den har dog ikke været i stand til at ryste stenene af sig under sin vækst.




Efterårets forfald ved at være tydeligt - birketræets blade er gule og daler nu ned. Håber at vejret vil vise  sig fra sin pæne side lidt endnu, for jeg har en del at følge op på i haven, inden jeg lukker ned for vinteren.

Kommentarer

  1. Velkommen tilbage på bloggen.Jeg tænkte faktisk på dig i går, og på at det var lang tid siden vi havde hørt fra dig.
    Det er godt at høre at du har fået et stort udbytte af din tur til Düsseldorf.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lene - dejligt, at der bliver tænkt på én :-)
      Ja, jeg fik et stort udbytte med hjem og en masse oplevelser med mange forskellige faggrupper fra mange forskellige lande.

      Slet
  2. Tillykke med din nye fine titel (hvad det end er for noget... ;o) - dejligt når man når nye mål.

    Svampene er rigtig fine og jeg har selv nogle af dem i græsplænen. Ved så bare ikke lige om jeg syntes de hører hjemme der, bliver de mon til en plage...? Et sjovt billede med svampen som dukkede op fra stenene :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Fru Friis - det var så skønt at nå det mål. Titlen hedder CKTI (Certificeret KinesioTaping Instruktør) og giver mig ret til at anvende det internationale materiale som underviser i KinesioTaping. Kinesiotaping er den tape, som rigtig mange af sportsudøverne bar under OL og som har rigtig mange forskellige funktioner bla. at fjerne hævelse, fjerne smerter, få muskler til at arbejde bedre osv.

      Du har ret - jeg synes ikke, at det er helt fedt, at der er så mange smerter i haven - og der var faktisk flere end de jeg viser. De gror i skygge i haven, så det kan jeg jo tænke lidt over ..

      Slet
    2. Thi hi, ja hvad hovedet er fuldt af - der er selvfølgelig ikke smerter i haven - der skulle stå svampe!

      Slet
    3. he-he... underholdende svar! Og tak for forklaringen, nu gav det mening :o)

      Slet
  3. Velkommen tilbage, godt at høre du har haft en udbytterig tur :-D
    Som Fru Friis ville jeg også have spurgt, hvad det var for noget det der Kinesio halløj ;-D Det lyder spændende.
    Woauw nogle smukke svampe vil jeg bare sige. Der er noget facinerende ved svampe. Måske fordi jeg forbinder dem med noget.... mystisk?
    Vi har selv en del i haven, men jeg skal ikke plukke noget som helst. Jeg har mega respekt for dem, og aner ikke en disse om dem selv om jeg syntes de er smukke :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et mega-spændende behandlingsmetode og effektiv - det er et fantastisk produkt, som jeg er meget begejstret for. Og jeg er sikker på, at der er meget mere at lære.

      Du har ret i, at svampene er fascinerende - men heller ikke her tænker jeg på overhovedet at røre dem!

      Slet
  4. Hej Susanne Dejligt at have dig tilbage i blogland.Det er da helt utroligt så mange svampe du har i din græsplæne.Der må være godt fugtigt.
    Jeg får kun nogle få stykker om efteråret.Tillykke med din nye titel-det lyder spændende.Altid dejligt at lære noget nyt.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for både velkomsten tilbage og for titellykønskningen :-)

      Ja, det må være blevet fugtigt i haven. Synes ellers at den har været meget tør sommeren over, men tror det er en kpmbi af den sidste tids regn og skygge.

      Slet
  5. Tillykke med din nye titel, det lyder spændende, jeg har googlet det, men sådan noget findes ikke på Samsø, jeg tror nu heller ikke jeg har brug for det. Hører kurset med til dit arbejde, eller er det noget, du har ved siden af arbejdet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et rigtigt spændende koncept, som jeg bruger på mit arbejde med de håndkirurgiske patienter. Men jeg bruger det også i min fritid hvor jeg underviser i det og til private behandlinger.

      Mon ikke der er en fys eller ergo, som har fået lidt undervisning i det? Men jo kun dejligt, at du ikke har brug for det - det betyder jo, at du er sund og rask. Men en øm ryg kan også behandles med KT, så du kommer hurtigere over muskelømheden :-)

      Slet
  6. Jeg elsker simpelthen efteråret og alle de smukke svampe gør det bestemt ikke kedeligere.
    Flotte billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder meget af alle de smukke farver, som efteråret kan præstere - inkl. svampene. Men jeg er også lidt ambivalent for på den ene side er det et farvel til et dejligt haveår, som jeg ikke helt er klar til at slippe (der er så meget, som jeg endnu ikke har nået) og på den anden side, så er det også en pause fra haven, så der er nye kræfter og entusiasme til et skønt nyt haveår.

      Slet
  7. Hvor dejligt kinesiotape bliver mere og mere udbredt - DET er ikke af det onde!
    Tusind tak for din varme kommentar for lidt siden!

    Jeg elsker, elsker, ELSKER dit billede af svampen der er vokset frem under en masse sten! Meget rammende lige nu :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. KT er absolut ikke af det onde, det kan så mange gode ting, så det er bare om at få det udbredt - og det kan jeg jo heldigvis være med til at udbrede nu - det er f.. fedt :-)

      Ja, det er et herligt billede på, hvor stærk naturen i virkeligheden er - og at efterårets komme er ufravigeligt!

      Slet
  8. Hej Susanne.
    Ja bloggen render jo ingen steder heldigvis ... tillykke med din nye titel :-)
    Kh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret i, at bloggen igen steder render - og det gør haven jo som sådan heller ikke. Men det gjorde kurset og det var det hele værd. Jeg er så glad for, at det er overstået med et super resultat :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...