Gå videre til hovedindholdet

Der er fortsat blomsterhave


Utroligt og fantastisk dejligt at haven fortsat præstere et blomsterhave med forskellige planter. Øverst er det høstanemonerne som har blomstret lige siden juli og det på trods af, at de blev flyttet i foråret. Det er ikke så høje, men jeg er helt sikker på, at alle de flyttede planter har fået godt fat.

Bagved i højre hjørne kan I skimte en tobaksplante. Og forrest i billedet er det blade fra tobakspibeplanten. Planten var at den skulle have et rionet at gro op i, men dertil er jeg endnu ikke nået. Så i stedet gror den ind i bedet og er ved at omfavne høstanemonerne.

Disse lilla asters er også gode til at indtage et bed. De har bredt sig godt med rodudløbere, men foreløbig har de frit spil - det er et af de bede, som jeg har planer med, men endnu ikke har nået.



Og til sidst sankt hans urterne. Jeg har flere forskellige af dem i haven og disse er en arve-gave fra mine forældre. En stor klump som jeg fik fra deres have sidste år og den er bare stor og flot i år.

Kommentarer

  1. Dejligt med blomster der står imod vejret på denne tid af året, især er stauderne virkelig en glæde de er bare mere robuste end sommerblomsterne der efterhånden mangler varmen. Det er helt tydeligt når havens ejere ikke tænker på haven andet end om forårer, de mangler simpelthen en årstid eller to i haven. En grøn ørken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja sommmerblomsterne er ved at takke af og med den lovede frost, så er det vist helt slut indenfor kort tid. Men godt vi har stauderne, som kan fylde ud mellem løgblomster og sommerblomster og mellem sommerblomster og frost.

      Slet
  2. Ja det er dejligt, der er blomster endnu af forskellig art. Asters ja dem har jeg lige fjernet fra mit staudebed, det gjorde jeg også sidste år, alligevel var der rodskud tilbage, så de blev fjernet en gang til.
    Høstanemonerne er også skønne og blomstrer meget længe, men når først de har fået fat, breder de sig også godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har allerede erfaret, at høstanemonerne er svære at fjerne - de er ihvertfald vældig ivrige med at skyde i område, som de er flyttet - de bliver vist desværre lidt af et ukrudt - ligesom dine asters!

      Slet
  3. Godaften Susanne.Ja! det gælder om at nyde de sidste blomster inden frosten kommer.Mine høstanemoner har været slut længe,men de står også op af en sydmur.
    Tilgengæld har jeg også nogle flotte sankt hansurt.De er så taknemlige at have med at gøre.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at sankt hans urterne er meget taknemmelige. Fik et par stængler med fra fru Skatbæk, som jeg håber vil sætte rødder i vand og så har jeg sat lidt stængler direkte i nogle potter. Jeg krydser fingre for, at jeg får et par planter ud af dem.

      Slet
  4. Hej Susanne. Ja, det er dejligt med blomster i haven stadigvæk. Jeg har svaret på din kommentar på min blog i dag. Jeg vil rigtig gerne have nogle frø fra dine Martrem. Jeg tror, du har min adresse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt med farver i haven endnu :-)
      Jeg har svaret dig pr. mail og har høstet lidt frø fra to forskellige matrem til dig.

      Slet
  5. Hej Susanne
    Ja, hvor er det skønt med blomster endnu. Vi må håbe det blir ved advarslen og der ikke kommer frost sidst på ugen.
    Dine asters ser fantastisk ud når de er så mange - håber de jeg har fra mathildestien, bliver ligeså flotte!
    Kh
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi må krydse fingre for, at frosten ikke kommer - jeg har ikke fået sarte planter ind, så den må altså godt holde sig herfra.
      Mon ikke dine asters bliver ligeså mange og frodige med tiden - det gør de flest vist :-)

      Slet
  6. Dejligt med de mange blomster endnu i din have. Jeg er også blevet vild med asters - især de hvide og blå sorter - og har lige plantet nogle hvide i haven. Høstanemoner har jeg ikke endnu, men de er et must, så næste år er jeg sikker på, at der også står nogle i min have :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det forstår jeg godt - jeg skal også have ihvertfald endnu en asters indført, men dog i lilla. Og høstanemoner kan man heller ikke leve uden. Er det den almindelige lyserøde anemone du er ude efter? Hvis det er, så må du meget gerne få nogle herfra.

      Slet
    2. Hej Susanne.
      Du har nok ikke set mit svar på min egen blog, så jeg gentager lige her:
      Tak for dit tilbud. Jeg vil meget gerne have nogle lyserøde Høstanemoner. Jeg kan bytte med Bjergmynte, floks 'Rosalinde' og/eller valmuefrø 'Black Peony', hvid du er interesseret i noget af det?

      Slet
    3. Hej Christel
      Du kan tro at jeg er interesseret - har lagt en kommentar på dit seneste indlæg på din blog, så kan vi snakke sammen :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...