Gå videre til hovedindholdet

Botanisher Garten, Düsseldorf

Inden vi tog på kursus i Düsseldorf havde jeg bestemt mig for, at jeg ville en tur i Botanisher Garten, som lå klods op af Universitet, hvor kurset blev afholdt. Og min danske med-kursist var helt med på, at vi skulle en tur igennem haven efter en lang dag for at blive grounded.

Men, men, men ... kursusdagene trak ud og det var mørkt før vi fik fri. Kan I forestille jer, hvor jeg savnede en tur derind.


Men lørdag fik jeg lokket med-kursisten + tre andre danskere med i haven i en frokostpause. Sjovt som vi prioriterer; min med-kursist havde det bedst med at lade op i solen på en bænk og jeg havde behov for gå rundt og snuse haveduft og se på grønt og kønt.


Der var flere store væksthuse, som jeg desværre ikke nåede ind i - på den korte tid vi havde, så måtte jeg prioritere at gå rundt og se forskellige bede. Blandt andet så vi på oversigtstavlen, at der var et område med 'farlige planter' - det kunne tiltrække de andre, men vi fandt det desværre ikke.




I stedet så vi en del forskellig artede tema-bede. Men ærgerligt at der ikke være mere tid til at nå helt igennem haven - for der var mere at se på.

Kommentarer

  1. Godaften Susanne.Det var da ærgeligt at tiden ikke var til at se det hele.Men det ser da spændende ud.Altid dejligt at opleve steder når man er på farten. Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så skønt, at jeg lige nået et lille smut forbi - men det blev desværre kun til en appetitvækker.

      Slet
  2. Spændende ser det ud, jeg kan godt forstå, du trængte til lidt grønt og frisk luft, men det blev der ikke meget af, kan jeg forstå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej der var desværre ikke tid, ja så skulle jeg da have skulket fra nogle af oplæggene på konferencen. Men det var jo konferencen jeg var der for, så .... Man er vel opdraget med en "super-samvittighed"!

      Slet
  3. Ja især bedet med de forskellige græsser, tiltrækker ihverfald mit øje. Det er meget fin komponeret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var mange spændende bede i haven, så er sikker på, at jeg kunne have brugt et par timer mere derinde.

      Slet
  4. Åååhhhh... at være så tæt på og dog så langt fra!!! Trods alt godt at du lige kom indenfor og fik snuset lidt rundt, ser ud som et dejligt sted. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der rammer du lige "hovedet på sømmet" - derfor var det også et "plaster på såret" at jeg trods alt nåede en halv time derinde og fik bare lidt mentalt "grøn føde". Det jeg nåede at se var helt sikkert dejligt.

      Slet
  5. Jeg ville også have siddet på nåle for at få sådan en botanisk have at se.Tænk at folk/kursusholdere ikke forstår hvor meget energi sådan en tur i haven ville give ;-)
    Men godt at du fandt lidt tid alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kursusholderen er meget dedikerede til Kinesiotapen og ville gerne, at vi skulle have mest muligt med. Og der var bare så mange guldkorn. Og mon ikke jeg var én af de få, som havde store ønsker om en lidt længere pause. Men hvor ville jeg have ærgret mig, hvis jeg ikke lige havde fået kigget derind, så det var helt sikkert en tilfredsstillelse bare lige at have været der :-)

      Slet
  6. Selvom en lille lur i efterårsolen på bænken nok kunne trække mig så havde jeg i dette tilfælde gjort som dig.......fantastisk mulighed at kombinere arbejde med lidt have, den chance skal ingen da lade gå fra sig :0)

    Fantastisk smukt billede af lampepudser græsset og de andre græsser.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror alle "havenørder" havde valgt en gåtur i haven frem for en lur på bænken (så kunne man jo lige lukke øjenene til et mindre interessant oplæg senere på dagen - og det har jeg aldrig sagt!)

      Det var nogle dejlige temabede de havde. Der var tilmed et stort område med "klipper" og stenplanter, hvor man kunne vandre i bjergene. Gad godt at have haft lidt mere tid derinde, men på den anden side, så er jeg heldig, at jeg overhovedet fik tid til at se mig lidt omkring.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...