Gå videre til hovedindholdet

Det er svært at vente

I det ene hjørne af haven ligger denne bunke ærtesten og venter. Og det er altså svært med tålmodigheden - jeg vil så gerne have det lagt på plads. Men ...


Men inden da skulle jeg lige have de sidste højbede på plads. Dvs. at det var et højbed og kanten på hindbærbedet. Det var et dejligt varmt arbejde midt i solen, men det trøstede mig meget, at jeg dermed kunne se (mærke), at urtehaven er placeret korrekt.


Hen på eftermiddagen blev arbejdet dog afbrudt flere gange af små regnbyger, så jeg nåede kun at sætte højbedet op. Kanten til hindbærbedet klares hurtigt i morgen. Hindbærbedet ses længst til højre i billedet.

Men inden jeg kunne gå ind fra haven for aftenen, så måtte jeg altså lige prøve at lægge lidt ærtesten på en lille del af gangen, hvor jeg havde skrællet græsset af. Jeg har fjernet græsset, så der kan lægges ca. 5 cm ærtesten på. Og ærtestenene bliver lagt på fiberdug.


Til sammenligning har jeg sat et før-billede op af én af de gange, som endnu ikke har fået skrællet græs af. Og et billedet efter der er kommet lidt ærtesten på gangen. Og hold op hver er der forskel. Nu kan jeg da slet ikke vente med at få det lavet færdig.

P.S. kanten af belægningsdugen skal selvfølgelig fjernes.

Kommentarer

  1. Jeg kan godt forstå du ikke kan vente - det bliver rigtig flot. Det sætter ligesom prikken over i'et.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - det gøre bare en stor forskel til den gode side :-)

      Slet
  2. Der er en verden til forskel på de 2 billeder, det bliver rigtig flot med ærtesten mellem bedene:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret - der er SÅ stor forskel på de to billeder. Og så "tisser" det ned idag, så jeg ikke kan komme videre med projektet, øv. Håber på det bliver tørvejr senere, for så skal der køres mere sten.

      Slet
  3. Godaften Susanne.Sikke du har slidt i det,mens jeg bare har nydt dagen i vores hovedstad.Har været inde og se sandskulptur-festivalen,og en tur i Nyhavn og en god frokost på Gråbrødretorv.Har lavet et indlæg om turen.
    Din køkkenhave bliver da rigtig flot med de gange.Det er godt nok et stort arbejde,men jeg er sikker på du bliver rigtig glad for de flotte gange.
    Hvad er det for nogle store planter du har i højbedet?
    Godaften of god arbejdslyst i morgen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal også være tid til at se ud over havens grænser. Vi tog en kanalrundfart for små tre uger siden, hvor vi sejlede forbi sandskulpturerne. Imponerende og fantastisk lavet.

      Der ligger nogle timers arbejde i urtehaven, men jeg tror at jeg bliver så glad for den, når den er færdig og jeg kun skal koncentrere mig om afgrøderne.

      De store planter må være spidskålene. Bladene har været enormt store og hovederne lige så. Vi har endnu tre hoveder tilbage, men larverne er ved at gøre kål på dem. Så vi skal skynde os.

      Slet
  4. Der bliver godt nok struktur på bedene, når du får lavet de gange. Det bliver superflot :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Og jeg er enig i, at det giver meget mere struktur og fremhæver bedene :-)

      Slet
  5. Waw hvor bliver det flot - det kan du kun blive super glad for !
    God arbejdslyst i morgen.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Jeg kan mærke i maven, at jeg glæder mig til at det bliver færdigt, og jeg er sikker på, at jeg bliver så glad for området.

      Slet
  6. Hold da op, det ser godt ud ;-D Jeg kan så bare sidde her og drømme på din blog. Jeg får aldrig lov til, at få sten i kolonihaven... det hører sig ikke til i en kolonihave, mener gemalen :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Du er bare så velkommen til at komme her på bloggen og drømme. Jeg holder nu med dig i, at i et begrænset område ex. urtehaven, kan der sagtens være sten som sti-belægning i en kolonihave.

      Slet
  7. Den sidste lille detalje til at sætte prikken over i´et. Meget, meget flot.

    God arbejdslyst
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Ja, det er ofte lige den sidste finish, som gør det :)

      Slet
  8. Hej Susanne.
    Hvor bliver det bare super godt med de ærtesten.
    Pas nu på ryggen md alt det knokle arbejde.
    Rigtig god søndag.
    Kh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - jeg er også selv rigtig godt tilfreds med resultat, så nu håber jeg snart, at det bliver vejr til at arbejde videre :-)

      Slet
  9. Kan godt forstå du er glad for dine bede, det ser rigtig godt ud :-))
    Kender godt det med, at man lige skal se hvordan tingene kommer til at tage sig ud ;-)

    Jeg kan godt li dit valg af sten. Jeg synes ærtesten er noget kønnere end skærver, fordi der er et fint farvespil i de fine små sten :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Lille del af stakit bed

Jeg havde glædet mig til en dag i haven, men jeg blev slemt skuffet, for det regnede da jeg stod op og op af formiddagen. Så jeg havde faktisk opgivet, at det skulle blive idag. Men over middag stoppede regnen og kl. 14 ca. skinnede solen. Så kan det da nok være, at jeg fik gang i gummirøjserne, som førte mig ud i haven. Èn af de ventende opgaver i haven er stakitbedene, hvor der skal sættes rionet op til klatreplanter. Jeg gik derfor igang med en del af et kommende bed. Her til sommer har jeg planter om, at skal der plantes rosenslynger og lathyrus op af denne del af rionettet og foran skal der være forskellige planter bl.a. dahlia. Bedet er luget og jorden vendt i en 80 cm bred bremme langs stakittet. Og mens jeg gik der og fik jord under neglene så flyver tankerne så godt. Det resulterede i en hurtig beslutning om igen at forsøge med bede med rette linier istedet for kurvede former. Mon ikke også, at Claus Dalby's indlæg vedr. havedesign og rette linier 'larmede'...