Gå videre til hovedindholdet

Langbenede rhodo'er

Så er de sidste tre rhodo'er ved at springe ud i haven. Og det er de langbenede rhodo'er. Til de unge piger er de lange ben smukke. Men disse rhodo-piger er efterhånden mange år gamle og deres lange ben pynter ikke lige frem.

Desuden så trykker de en stor pieris, som plejer at blomstre godt, men i år har der ikke været én eneste blomst.


Derfor har jeg besluttet, at de alle skal klippes ned, så de kan skyde nedefra. Men hvordan er det nu de skal klippes - altså hvor langt nede? Og er det ikke lige efter blomstring, som er bedst? Det må jeg have undersøgt.



Men uanset der lange ben, så er de smukke. Jeg tror, at der er tre forskellige rhodo'er i bedet. På ovenstående billede er der to forskellige. Blomsterne som er lige ved at springe ud har to forskellige former - de lyse er mere runde end de mørkere, som er mere aflange.

Kommentarer

  1. ....jeg må melde pas på hvordan de skal klippes - lige netop den busk har jeg ingen erfaring med overhovedet. Men jeg nyder synet af dine ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis har vi jo hver vores foretrukne. Det er heller ikke en plantegruppe, som jeg har stor erfaring med. Men de er meget smukke når de blomstrer :-)

      Slet
  2. Jeg nænner næsten ikke at klippe i mine, men en gang imellem er det nødvendigt og i dit tilfælde er det.
    Det mest rigtige tidspunkt at klippe er faktisk i april, men hvem nænner det, når de endnu ikke har blomstret. Klip nogle blomster ind til vasen, de skal klippes nu eller allersenest ved afblomstring. Du får ingen blomster næste år.
    Held og lykke :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - det er rigtig svært at klippe så store planter med så mange blomster. Uanset hvornår de bliver klippet, så vil de vel springe en blomstring over? Jeg må tage mig sammen til at få det gjort.

      Slet
  3. Hvis jeg var dig ville jeg klippe nogle af dem, altså ca. 1/3 af grenene på busken (der hvor du gerne vil have de skyder fra), når de er afblomstret, også vente med resten til næste år.
    Det har jeg selv erfaring med fra min gamle have, med flere langbenede rhodoer, og de blev rigtig rigtig flotte og tætte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyser som en god idé. Så holdes højden, men den bliver kraftigere i bunden. Tak for tipset :-)

      Slet
  4. Jeg læser ivrigt med i kommentarerne, for jeg har også en af de langbenede som ikke pynter.
    Dem på det midterste billede har en skøn farve :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, de bare ben er ikke specielt kønne.
      De er rigtig skønne :-)

      Slet
  5. Jeg har læst at man skal beskære i foråret, ikke senere end marts måned. Har selv en stor hvid Cunningham White der trænger til at blive skåret kraftigt ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også læst, men har tænkt, at det er for brutalt, når alle grene står med store knopper. Jeg har derfor valgt at 'overhøre' denne anbefaling. De får en gang med saksen lige om lidt. Held og lykke med din også.

      Slet
  6. Jeg har ingen erfaring med det men læser ivrigt kommentarene til det.
    Flotte farver på rhodoerne i øvrigt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen til at læse med :-)
      Ja, de er utrolig flotte

      Slet
  7. De ER da smukke. Dejlig farver.

    SvarSlet
  8. Sådan som de står kunne det også være flot at gøre en dyd ud af det og stamme dem op og plante noget nedenunder

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i - det vil jeg lige tænke lidt mere over. Tak for input :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Foråret er skudt igang

Hvilken vidunderlig dag med solskin. Vi kan ikke prale med høje temperaturer, men med den rigtige påklædning, så var det en fantastisk dag i haven. Ikke mindre end 2,5 time blev det til og så havde jeg alligevel ikke lyst til at fortrække ind igen. Men jeg var ikke alene i haven. En solsort, som har en fantastisk tillid og tør komme ret tæt på. Indimellem får vi også en lille snak. Og jeg kan komme så tæt på den som én meter uden at den flyver væk. Herligt med en ny ven, som også er i haven, når jeg er :-) Mon ikke dette er en våriris. Den står helt alene og er den eneste i hele haven. Skøn lille sag, som er én af de første til at springe ud - end ikke krokus er sprunget ud, men det varer ikke længe, før end de første gule krokus er der.