Gå videre til hovedindholdet

De kattens porrer og klematis

Jeg er uvenner med naboens kat - den ved det bare ikke! Den har tilegnet sig et område i et af højbedene og bruger det som toilet.


Når den har besørget, så skraber den i jorden og den har ingen respekt for mine nyplantede porrer. Nu har jeg efterhånden plantet porrerne mange dage. Gad vide om jeg kan blive ved at kalde dem for nyplantede hele sæsonen! Og hvor lang tid holder de mon til at blive blottet for jord!

Og så fikjeg en overraskelse på min tur rundt i haven i dag. Klematisene på det sorte espalier blomstrer. Måske er det to forskellige planter - blomsterne er begge hvide, men ligner ikke helt hinanden.



Det var to klematis, som jeg reddede sidste år fra at blive kvalt af skvalderkål.  Jeg havde en fornemmelse af, at det var den blå 'The President', men var ikke sikker. Men nu er jeg da blevet sikker på, at det er det ikke. Men der var intet navneskilt, så hvilke klematis det drejer sig om, er uvist.


Klematisene er kravlet op og dækker den øverste del af espalieret. Men jeg synes nogle af stænglerne ser noget brune ud. Jeg er bange for, at det er visnesyge, som har ramt planten. Visnesyge rammer kun klematis i gruppe to det vil sige de klematis, som blomstrer i maj/juni.

Jeg fandt et indlæg hos Dorthe Solhat, som netop omtaler, hvad der kan gøres ved visnesyge hos klematis. Jeg må ud med beskærersaks og se at få fjernet de visne stængler så langt nede under jorden som muligt. Og så krydser jeg fingre for, at visnesygen ikke har spredt sig til de andre stængler på planterne. Jeg håber, at jeg kan redde disse klematis, for de er da ret smukke.

Kommentarer

  1. Hej Susanne. Det der med katten kender jeg. Jeg har løst problemet ved at klippe en masse pinde på ca. 25-30 cm. Stukket dem i jorden - tæt, så der ikke er plads til at en kat kan smyge sig imellem. Det hjælper, selv om det ikke ser kønt ud.

    Katte har det med at lave sit toilet samme sted. De går efter lugten!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for tipset - jeg må have klippet nogle (mange) pinde som forhindringer i bedet.

      Slet
  2. Ja hvor er det ærgerligt med de clematis, jeg har også et par stykker, der ser sølle ud, så jeg har besluttet kun af købe fra gruppe 1 og 3 fremover.
    De er da fine, dem du har fundet i blomst nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er kommet til samme konklussion som dig. Ikke flere klematis fra gruppe 2.
      Ja, de er rigtig fine, så det er ærgerligt, at de er syge.

      Slet
  3. Ja, de katte kan altså være temmelig irriterende, når de ikke kan holde sig hjemme hos sig selv. Jeg ville have foreslået nøjagtig det samme som Susanne. Det har jeg nemlig også haft held med. Også overfor 'skrabende' hund, og duer :-)
    Jeg tror desværre også at jeg har visnesyge i et par stykker igen i år. Det er bare en irriterende sygdom i de smukke Clematis. Eneste trøst er at de næsten altid kommer sunde igen til næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg må simpelhen have snittet nogle pinde og få dem sat op i bedet, så den kat kan komme væk.
      Det er rigtig irriterende, at der kommer sygdom i klematisene - de står så flot og så er det pludselig slut. Og selvom de kommer fint igen til næste år, er der så ikke stor risiko for, at den samme plante får sygdom igen til næste år?

      Slet
  4. Hej Susanne. Ja, de katte kan man godt blive uvenner med. Sidste år brugte genboens kat mit nyplanterede rosenbed som toilet. Jeg fik et tip om at skære citroner i runde skiver og lægge ud i bedet, for katten kan ikke lide lugten af citron - Det virkede, men det så unægteligt lidt spøjst ud med citronskiver på jorden under roserne. Holdbarheden varede i godt og vel 3 uger og da havde roserne vokset så meget til, så katten havde opgivet det bed. Jeg har lavet et indlæg om det på min blog sidste år, som du evt. kan læse. Overskriften hedder Katten og citronen!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke et sjovt påhit og jeg må give dig ret i, at det må have set lidt spøjst ud. Men pyt, hvis det virker, så er det jo det hele værd. Tak for tippet :-)

      Slet
  5. Hvor er dine klematis smukke.
    Med hensyn til naboens kat. Hvis ikke citron skiver hjælper, som Birgitte skriver, så prøv at smide vand på den, så tror jeg den holder sig væk i et stykke tid. Katte kan IKKE li vand, og det tager den ingen skalde af....
    Ha´ en god aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Vand har jeg tænkt på, men jeg har aldrig set den besørge, så ...
      Ja, det er rigtig smukke, så det er ærgerligt, at der er gået sygdom i dem :-(

      Slet
  6. Kære Susanne
    Ja, det er ærgeligt, ikke at have sine bede i fred for katte... Min far har haft samme problem og løst det ved at lægge et stykke rio-net ud over højbedet. Han regner med at kunne tage det væk, når planterne er vokset til. Men indtil videre holder det i al fald kattene væk. Løsningen er selvfølgelig smartest, hvis man lige har noget rio-net (eller lignende) liggende... Håber du vinder kampen.
    Mange hilsner
    Stinne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor har jeg dog ikke tænkt over det noget før. Jeg har rionet liggende, så det er da en rigtig smart løsning. Mange tak for tippet :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...