Gå videre til hovedindholdet

Dem glemmer jeg ikke

Forglemmigejerne har stået rigtig længe. Faktisk så lavede jeg et indlæg om dem d. 4. maj, så de har klaret det helt godt. Men nu var de ved at være triste at se på og der var flere små brune frø end små skønne blå blomster. Og desuden så tror jeg, at de har fået meldug, så de trængte til at blive fjernet fra området.

 
Sådan så de ud inden jeg gik i gang med at hive dem op. Det blev klaret i et ruf.

Og sådan ser her ud nu - området har fået et helt andet udtryk. Jeg synes, at det er sjovt at se sådanne før og efter billeder.


Det har været et skønt blåt hav. Og jeg glæder mig over, at de har nået at smide frø, så jeg ikke glemmer at de passer godt ind til dette område.

Kommentarer

  1. Ja det var så det, og søde var de!

    SvarSlet
  2. Jeg er også meget glad for forglemmigej, men mine er vist også ved at synge på sidste vers. Godt der er mange frø :o)

    SvarSlet
  3. Ja det ser jo nemt ud, og kønne var de, så længe det varede. Godt de sår sig og kommer igen til næste år.

    SvarSlet
  4. De passer helt vildt godt ind. Blandingen af den rå sten og de florlette forglemmigej er lige i øjet. Godt de kommer igen til næste år :-)

    God weekend
    Birgitte

    SvarSlet
  5. Ja og selv om forglemmigej er smukke - så er det pænt, at man kan se din fine søjle og sten igen.

    SvarSlet
  6. Karina Carlsen - Lindelyst8. juni 2012 kl. 17.11

    Hej
    De er så smukke - så skønt at de kommer igen næste år :)
    Og det er sjovt med før og efter billeder ..Der kan hurtigt ske noget i haven og man glemmer også hurtigt.

    SvarSlet
  7. Har lige selv været igang med at lave blå bede om til nye bede med plads til sommerblomster og andet sjov , de holder egentlig længe hvor man kan nyde det florlette udtryk som de giver haven.
    Hilsen helle

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...