Gå videre til hovedindholdet

Mest billeder

Nyt springer ud hver dag. Én af dem, som jeg har glædet mig til at se er denne Geranium 'Samobor', som jeg fik af Cuginac K ved blogtræffet i LIFE's have i sommers. Den er blevet en fin plante og nu er den så ved at springe ud. Det bliver spændende at se den i fuld udspring.


De første blå blomster i bjergknopurten er også fundet. Selvom den er en ivrig selvsåer, så er jeg nu meget glad for de smukke, lette blomster. Og hvis den klippes ned efter første blomstring, så kommer den med endnu en blomstring omend ikke så blomsterrig, men så over en lang periode.


Småhjerterne er også kommet rigtig godt i gang. Èn af mine ynglingsstauder - ja, jeg har mange, men specielt dem, som har en lang blomstringstid holder jeg meget af - og småhjerte er én af dem.


Sidst vil jeg vise de gule multiflora tulipaner i mit gule forhavebed, som jeg har lovet tidligere. Jeg er indtil videre meget glad for de gule farver i bedet og det har indtil videre levet fuldt op til mine forventninger. De gule farver nærmest råber 'velkommen hjem' hver dag.


Desværre er de orange tulipaner på retur, men så er der masser af de gule multiflora på vej. 

Kommentarer

  1. Dejlige billeder! Tak for tippet med bjergknopur, den er jeg også ret vild med; farven og så det fine netmønster i knoppen:-) ja, den er smuk, den lyse gule tulipan!

    SvarSlet
    Svar
    1. Bjerkonopurtens mønster i knoppen ligner nærmest en kogle. Og så er dens blomst så let at se på :-)

      Slet
  2. Ja, tjuhej, hvor det går, og man kan næsten ikke følge med lige nu :-)
    Hvor er de skønne dine gule multiflora tulipaner, og smart med flere blomster på samme stilk.
    Jeg har også Samobor og er meget glad for den. Jeg bruger den bla. i Den Orange Have.
    Og de der småhjerter kendte jeg slet ikke. Det er da en fejl, for hvor er de yndige.
    Og hvor har du nået meget i din have. Jeg er lidt bagud med at kommentere, men jeg har kigget billeder af alt det du har lavet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det går saftsusemig stærkt, men mon ikke disse koldere dage sætte tempoet lidt ned igen - det håber jeg.
      Samobor må se godt ud til de orange blomster :-) Er den let at frøså? - vil så gerne have nogle flere af dem :)
      Ja, det er en fejl, at du ikke har småhjerte - den kan du ikke leve uden, når du først har den.
      Det tager også tid at kommentere, hvis man skal hele vejen rundt. Jeg prøver at få noget fra hånden - og så er det så dejligt tilfredsstillende både processen og resultatet :o)

      Slet
  3. .......og tulipan velkomst er bestemt ikke det værste i verden søde Susanne.....det er med ast nyde det mens tid er ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skøn velkomst - og jeg må ud flere gange dagligt for lige at nyde synet en ekstra gang :-)

      Slet
  4. Hvor der det nogle fine blade din Geranium Samobor har. Blomsten er lidt svær at se endnu.
    Småhjerte har jeg da heller ikke - så det må blive til næste forår. Den er sød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at blomsten er svær at se. Vil prøve at se, om jeg kan tage et billede senere, som viser flere blomster i fuld udspring :-)
      Småhjerte er rigtig sød både løv og blomst :)

      Slet
  5. Du skal nok blive glad for din Samobor. Den breder sig velvilligt, næsten for meget nogle gange, men da er den til gengæld nem at hive op igen. Mine står sammen med tulipan Queen of night, hvilket passer perfekt sammen i blomsterfarven.

    Sød gul tulipan, det er vigtigt med planter, der råber Velkommen hjem (hos mig er det de gul-røde Apeldoorn'er). Det er en dejlig tid nu.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, så godt på din blog, at de stod sammen - det så rigtig godt ud :-) Det lyder godt, at den såer sig godt, for så længe, at jeg kun har én plante, så er flere meget velkommen :-)
      DEt er en rigtig skøn tid og med alle de tulipaner, som er lagt rundt omkring i alle vores haver, så tror jeg, at der er rigtig mange, som bydes velkommen :-)

      Slet
  6. Ja småhjerte er også sat på min ønskeseddel. Jeg har godt nok en, men den er ikke særlig ivrig til at vokse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu du nævner det med at vokse, så er min rigtig frodig, men jeg har da aldrig set frøsåede planter af den. Men måske er det fordi de små planter (hvis der var nogle) ikke har en chance i martsviolernes tætte løv.

      Slet
  7. Hej. Både bjergknopurt og småhjerte er sørme yndige. Dem kunne jeg også godt tænke mig. Jeg synes, det er nogle rigtige flotte billeder, du viser. Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er yndige stauder. Bjergknopurten er en ivrig selvsåer, så dem skal man helst klippe hovederne af, hvis man ikke ønsker dem i hele haven. Du skal være så velkomment til at kigge igen :-)

      Slet
  8. Skønne billeder, min knopurt er også ved at springe ud, glæder mig. Jeg købet en hvid hjerteblomst sidste år og jeg kan se den allerede er blevet større.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvid småhjerte - det lyder spændende. Den må du vise på bloggen, når den kommer i blomst :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...