Gå videre til hovedindholdet

Akelejer en masse

De kære akelejer er i fuld udspring nu. Og selvom jeg fjernede rigtig mange blomsterstande inden de nåede at smide frø sidste år, så er der stadig rigtig mange tilbage.

Langt de fleste står i husbedet og passer rigtig godt sammen med de sidste tulipaner - så længe den blomstring nu varer. For med denne skønne varme, så vil det ikke vare længe før end de sidste er faldet. 


Jeg er imponeret af hvor store og frodige akelejerne er i år  - sjældent har jeg set så mange blomsterstilke på en enkel plante. Der er til mange skønne buketter til stuen.


Hos Dorte Solhat påstod jeg, at mine akelejer havde blandet sig og derfor var alle samme farve - jeg kan huske fra sidste år, at de havde samme farve, som på billedet ovenfor.

Men da jeg kom hjem efter ferien, så var der rigtig mange sprunget ud og jeg har måttet revidere min udtalelse. For jeg har da trods alt en hel del forskellige omend de alle har samme 'facon'.



























I forhavebedet - som jo er det gule bed - er der også en del frø, som har fundet vej. De får lov at blive for der er en del smukke mørke akelejer og altså ikke de grumsede rosafarvede.



Et par af dem er faktisk helt søde - se billederne herover, hvor der er en grøn stribe på blomsterbladene. Det samme gør sig gældende med en helt sart lyserød, som også har en grønlig stribe.


De viste akelejer kigger nedad, men jeg har også et par som kigger op. De er da også helt søde.

Må lige slutte af med en ikke relateret sætning, for mit favoritfodboldhold har spillet en fantastisk sæson og spiller rigtig underholdende. De har fortjent det danske mesterskab - et stort tillykke til FCN med guldet :-)

Kommentarer

  1. Akelejerne er skønne, men de skifter godt nok farve. Bedst som man tror, man kun har de der rødlige og blålige, så kommer der helt andre farver frem. Sidste år havde jeg nogle meget mørke, dem kan jeg ikke finde i år.
    Her i huset holder vi kun med AGF, alle tre sønner er svorne AGF fans.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - farverne er ikke særlig trofaste og ærgerligt at den meget mørke er forsvundet. Men i år har jeg været heldig og få nogle skønne eksemplarer :-)
      Ja, det er jo oftest de lokale, som vi holder med. Og FCN har sønnen fribillet til, så selvfølgelig holder vi med dem og så er det jo en fornøjelse at se dem spille. Fed inspiration for vore drenge :-)

      Slet
  2. Hvor smukke . . . så langt er mine slet ikke endnu, men der blæser også ofte her på landet ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at de pludselig var der alle sammen - lige hen over weekenden så var de fremme :-) Ja, klimaet kan påvirke planterne - ganske meget endda. Håber snart, at du får dine at se

      Slet
  3. Ja, akeleier er søte og det er jo ekstra morsomt når de blander seg og nye dukker opp. Det finnes jo også veldig mange fine frøsorter å få kjøpt.Dine står så fint sammen med tulipaner. Her hos meg har ikke akeleiene blomstret ennå, men det er like før.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ser rigtig fint ud sammen med tulipanerne - herlige farver sammen :-)
      Har lige været på din blog og kan se, at dine akelejer nu er sprunget ud og den er rigtig fin den du viser :-)

      Slet
  4. Hej Susanne

    Skidt pyt, vi kan jo altid lave nogle mørke. Jeg syntes de alle er yndige - jeg har mange almindelige med også de mørke Black Barlow og så har jeg Green Apples også - den har jeg også frøsået nogle af, så jeg kan da godt liste et par i din retning hvis du er til de lime akelejer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh de mørke er meget smukke. Har lige googlet Green Apples og den er sørme også skøn. Det er rigtigt sødt af dig at tilbyde at jeg kan få et par stykker af. Jeg ser lige på din blog, som du har mailadresse eller lign. som jeg skal skrive en besked på :-)

      Slet
  5. Hej Susanne. Aij sikke nogle skønne akelejer du fremviser. Jeg er også meget glad for mine, som dog ikke blomstrer endnu, men måske i morgen! Jeg har næsten lige lært, at man aldrig kan være sikker på farven med akelejer - underligt hvis man har taget frø, at den så ikke nødvendigvis bliver som moderplanten!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret - det er ikke til at vide, hvordan en frøsået plante bliver. Det kommer helt an på hvilken akeleje den bestøvende bi har været forbi før. Sjovt at det er sådan, men ærgerligt, at man ikke blot kan tage frø, når man har fundet en smuk akeleje.

      Slet
  6. Hej Susanne .der er rigtig mange billeder i øjeblikket af akelejer.de er ret skønne.har selv lige plantet en nyindkøbt lavendelfv.med kridhvidt indeni.
    har lige vist skønheden.Godnat Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har mange selvsåede akelejer - måske også lidt for mange, men så er det jo bare væk med dem efter blomstringen.
      Det lyder som en skøn akeleje du har plantet :-)

      Slet
  7. Hej Susanne. Sikken en masse skønne akelejer. Har en del rosafarvet i år og også lidt for mange. Måske man skulle forære lidt væk :) Ja og som du så på min blog en meget mærkelig akeleje, men nu passer jeg på den og kigger til den. Måske jeg kommer til at holde af den.

    Altså jeg er FCK fans og i det skjulte FCN fans, så jeg var i problemer i går. Men egentlig godt, at nogle nye tager guldet, det er dem vel undt.

    Ha´ en rigtig dejlig dag med masser af sol :)

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, med den spirevillighed de har, så kan der hurtigt blive for mange. Vi må ud og trække nogle af dem op.
      FCN har spillet en rigtig god sæson og det er underholdende fodbold med meget samspil. Og så er jeg helt enig i, at der er nye danmarksmestre, så FCN ikke er så 'dominerende' på toppen.

      Slet
  8. Skønne er dine akelejer i alle farverne! Jeg har ikke set de der kigger op før - søde!
    Holder akelejer i buketter?
    Jeg har i mange år haft de der flerdobbelte mørk lilla, jeg ved ikke hvad de hedder men lægger snart billeder ud på bloggen.
    Kan du have en dejlig dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er lidt søde de akelejer, som kigger op. Og så er de ikke så høje som de andre.
      Akelejer holder ikke specielt længe i buketter, men når man har så mange som jeg har, så skifter jeg bare buketten ud ofte.
      Holder meget af de mørke, så den glæder jeg mig til at se :-)

      Slet
  9. Super skøn akelejefest Susanne - og farverne er jo skønne uanset ;0)Mine akelejer er også større end de plejer.......men det gør bestemt ikke noget ;0)

    Tillykke med sejren ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret i, at alle akelejer er skønne uanset farve. Og når der er så mange, så er det imponerende.
      Det må have været et godt år for de små frøsåede planter sidste år, men det var jo også temmelig vådt og det må have bekommet akelejerne godt.
      Maage tak - flot sejr til FCN :-)

      Slet
  10. Det dér med foldbold, kan jeg ikke tale med på, men sikke nogle dejlige billeder.
    Det må være et godt akeleje-år:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et rigtigt godt akeleje-år. Det fugtige efterår må have gjort dem godt :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...