Gå videre til hovedindholdet

Nyt står klar

Erantis er 'forlængst' afblomstret. Og nu er der heller ikke meget stads ved krokusserne, som enten hænger slatne hen af jorden eller er visnet helt væk. Men der står allerede nye forårsblomster klar til at tage over.

Snepryden får I lige igen. Flere af dem er sprunget ud, men der står endnu en del med kopper. Den er ny haven og jeg er rigtig glad for, at jeg fik lagt en del løg i havens blå bed i efteråret.


På den daglige tur opdagede jeg, at der var ét vibeæg, som viser farve. En skøn og unik plante, med de ternede blomster. De mindre planter snor sig sjovt, som om de slet ikke kan finde ud af, hvordan de bliver voksne, så de kan springe ud. Men her som voksen, så står den så fin.



Og flere af tulipanerne står på spring. Her er det en dobbelt hvid, som snart vil springe ud. Også forskellige gule tulipaner viser deres knop nu, så det kan ikke vare længe.

Kommentarer

  1. Ja heldigvis står der hele tiden afløsere parat, så der er nye blomster at se på og vise frem.
    Mine tulipaner står også med fede knopper, men der er også nogen, som ikke er nået så langt endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt at tulipanblomstringen kan strækkes over længere tid :-)

      Slet
  2. Ja det er en skøn tid, den må gerne gå lidt langsomt nu.

    Jeg har et tæt tæppe af erantis, der nu står helt grønt. Det passer så fint med, at de hvide snepryd, står i blomst nu. De stikker lige hovederne op over erantisbladene.

    Jeg har også vibeæg på vej, jeg ligger nogen hvert år, de vil ikke så gerne overleve i min have. Før tørt tænker jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror da, at du har fået dit ønske opfyldt, for med de køligere grader, så sættes det hele lidt i stå.
      Det er da træls, at vibeæggene ikke vil overleve i din have. Håber du finder et sted i haven, hvor det er muligt :-)

      Slet
  3. De er så flotte, vibeæg. Jeg har selv en lille flok, men langt fra nok;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vibeæg kan man ikke få for mange af. Jeg satte en blading af hvid og bordeaux (mon ikke det er det farven er), men synes ikke, at der er hvide imellem. Så tror jeg skal have fat i lidt flere af dem til efteråret. For heller ikke dem kan man få for mange af :-)

      Slet
  4. Fra nu af afløser den ene smukke plante den anden i haven - det er en skøn tid :)

    Vibeæg skal jeg have flere af; faktisk ser det ud til, at min lille bestand er begyndt at så sig selv, hvilket er meget positivt :)

    Hos mig er alle tulipanerne blevet gnavet ned af rådyr :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da skønt, at dine sår sig selv - og får du for mange, så er jeg sikker på, at der er masser af aftagere i haveblogland :-)
      Ærgerligt, at tulipanerne er spist. Har set det hos flere bloggere og det er jo næsten ikke til at dæmme op for, at dyrene kommer ind i haven :-(

      Slet
  5. Herlig å se hvordan det spirer og gror i trädgården!
    Ha en riktig fin påske!
    Stein

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig dejligt at der er gang i det hele :-)
      Tak og du ønskes også en fin påske

      Slet
  6. Skønne bilder lige til at blive i godt humør af ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Forårsvækster får vist smilet frem hos enhver havenisse :-)

      Slet
  7. Hold nu op det er tidligt for vibeæg! Mine er oppe men slet ikke med blomst endnu. Det er en fantastisk plante, som jeg bare ikke kan få nok af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er herligt, at vibeægget viser sig allerede nu, men langt de fleste står endnu bare med snoede blade, så der går også et stykke tid førend de begynder at blomstre :-)

      Slet
  8. God morgen Susanne. Sikke nogle gode billeder, du viser. Hvor er vibeæg flotte. Dem vil jeg også gerne have i haven. Jeg satte nogle løg for nogle år siden, men de kom aldrig op! Rigtig god fredag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vibeæg er meget flotte og helt fantastiske med deres ternede mønster. Husker også at jeg satte løg i den tidligere have, men der ville de heller ikke komme. Måske er de lidt kræsne ift. jorden. Håber du ikke opgiver, men prøver igen :-)

      Slet
  9. Skønne billeder. Har også lidt Vibeæg, det er en skøn plante. Jeg kan huske dem fra min barndom og da jeg fik have, var det en af de første planter jeg fik fat i.

    Rigtig god weekend.

    Hilsen Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at have sådanne minder fra barndommen. Så kan jeg godt forstå, at det var én af de første, som du fik fat i til din have :-)

      Slet
  10. Super glade billeder og ja det er altid et forunderligt syn når vibeæggene slår deres folder og snor sig op ad mod lyset :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Når man ser der snoninger, så tænker man, at det aldrig bliver til en lige stilk med en fantastisk blomst for enden. Men det gør det jo heldigvis, for de er da bare for skønne :_)

      Slet
  11. Jeg købte en potte med vibeægløg sidste år, og jeg glæder mig til gensynet... indtil videre er det dog kun bladene der har vist sig :o)
    Til gengæld har jeg mange snepryd, de er mere end villige til at sprede sig... men det gør jo heller ikke noget :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh ja, det bliver dejligt når klokkerne viser sig. Men har du blade, så kan du glæde dig :-)
      Nej bestemt ikke - heller ikke snepryd kan man få for mange af :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Madam Bæk's have med græsser

Jeg har fået mig én på have-opleveren -  jeg har været på besøg hos Madam Bæk, som har bloggen Et haveliv med sygdom . Jeg var inviteret i hendes have for at få inspiration til at "indføre" græsser i haven. Og der var masser af inspiration at hente. Jeg lagde meget mærke til, at der flere steder i haven var plantet store og høje græsser ud til kanten eller i forgrunden af et bed. Jeg har altid tænkt, at det høje skal plantes bagerst, men her lærte jeg, at det ser rigtig godt ud med græsser forrest. Her er i det hele taget brugt mange høje græsser. Jeg har det selv svært ved at få højde i bedene og har en tendens til kun at vælge stauder, som ikke er voldsomt høje. Jeg må se at få lidt højde ind og specielt i husbedet kunne nogle af de høje græsser danne naturlige rum og dermed flere bede i det lange bed.   Græsserne er bruge på forskellige måder i haven - her som en kant langs huset. Andre steder i samspil med stauder, buske eller et-årige. Denn...