Gå videre til hovedindholdet

Husløg - sempervivum

Jeg har et par steder eller tre i haven med husløg, men desværre kun den samme slags. Jeg troede egentligt, at der var flere forskellige, men da jeg opsøgte dem, for at finde ud af, hvor mange forskellige - ja, så var de sørme alle ens. Se sådan kan ens hukommelse og forestillinger (drømme) være anderledes end virkeligheden.

Jeg kan undre mig over, at jeg ikke har været opmærksom på at jeg kun har én slags. Dels fordi der findes mange sjove og smukke arter, som kan gro i "svære" og tørre områder, hvor andet ikke kan gro. Og derudover er gode at anvende i julens dekorationer både "bord-dekorationer" men også i kranse.









Jeg mener, at det er almindelig husløg, som jeg har i haven, idet de har glatte randhårede blade med en brodagtig, rødlig bladspids. Der findes omkring 25 arter og jeg skal have fat i flere af dem til den del af haven, hvor der er en del sten og buske, træer og stedsgrønne træer og dermed lidt tørre områder. Husløgget kan nemlig ikke lide at stå med "fødderne" i vand og kan gro i næsten ingenting.



Husløg hedder sempervivum på latinsk og vidste du, at det betyder "altid levende" - jeg gjorde ikke før nu, men det er da et meget rammende navn.

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Jeg har som dig også kun en slags husløg i min have. Interessant med det latinske navns betydning.
    De bedste julehilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  2. @ Kirsten; synes det er utroligt, at vi kun har én slags. Fortryder at jeg ikke købte nogle forskellige, da jeg så dem på tilbud til 10 kr. pr. potte.

    Mange julehilsner til dig også :-)

    SvarSlet
  3. Håber du har haft en god juleaften.
    Smukke billeder af dine husløg.
    Ønsker dig nogle gode og hyggelige juledage.
    Mange julehilsner.
    Aase Marie.

    SvarSlet
  4. @ Aase Marie: tak vi havde en rigtig dejlig aften :-) I ønskes også nogle dejlige juledage :-)

    SvarSlet
  5. Smukke billeder :-D
    Jeg tror også, at mit udvalg begrænser sig til en slags, men de er værd at satse lidt mere på.

    SvarSlet
  6. @ Ina; tak :-) Ja utroligt, at vi ikke har flere forskellige slags. Synes jeg ser mange forskellige i andre haver, blot ikke i egen have!

    SvarSlet
  7. Ja sådan går det jo ofte, måske også fordi der er nogle af arterne der er bedre til at overleve. Jeg har 2-3 slags, men jeg har dem kun i potter i mit husløgteater - de er gode fordi de kan tåle at tørre ud og også snilt klarer at stå ubeskyttet i potterne i drivhuset gennem vinteren:)
    Glædelig 2. juledag til dig og familien.

    SvarSlet
  8. @ Lisbeth; ja det er nøjsomme planter, som er nemme at have med at gøre. Gad vide om det så er frosten, som de ikke kan lide, siden nogle arter har nemmere ved at gå til?

    Ønsker også dig og dine en glædelig 2. juledag :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...