Gå videre til hovedindholdet

Hva' Søren er den nu af?

Jeg ligger i min seng og tænker på, at der er en hel skøn havedag forude. En havedag med temperaturer, som indikerer endnu en løvfaldssommerdag. De glade og forventningsfulde tanker får mig hurtig ud af sengen, men ..... da jeg kigger ud af vinduerne bliver jeg skuffet - det hele er vådt og fugtigt derude.


Et opslag på Regionaludsigter hos DMI melder; "Først ret udbredt tåge og stedvis lidt regn, men fra sidst på formiddagen tørt med nogen eller en del sol. Højeste temp mellem 19 og 22 grader". Ja, tænk sådan kan man blive så skuffet, når forventningerne er sat (for) højt!


Nå, men så er der tid til andre gøremål indendørs ex. at surfe rundt og ligge kommentarer hos jer andre, lægge vasketøj sammen og færdiggøre den rugbrødsdej, som har stået hele natten på køkkenbordet og ... For som gruppen "Venter på far" med bl.a. Anne Dorte Michelsen i sin tid sang: "Der er altid noget at gøre for en husmor"

Kommentarer

  1. God morgen. Her i Nordjylland ser vejret fint ud, omend en smule skystrejf på himlen. Jeg håber du får en god dag og bliver tilfreds med alle dine sysler. Det et altid rart at få noget fra hånden! God søndag.

    SvarSlet
  2. *SMILER* jeg krydser fingre for at det bliver bragende solskin også hos dig i dag selv om det startede lidt vådt. Skønt endelig at komme derud og kratte, klippe og nyde igen :0)

    ......nybagt rugbrød.....mums ikke det ringeste at indtage på terrassen senere idag ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Ja, vi vil ha' mere sol og sommevejr :-)

    SvarSlet
  4. @ Birgitte; så vidt jeg har kunnet se tidligere på ugen, så har I i Nordjylland ikke været så heldige som os med vejret tidligere på ugen, så det er da herligt, at I har dejligt vejr idag.
    Du ønskes også en dejlig søndag :-)

    @ Dorthe; det er så herligt med nogle bonusdage med varmt vejr :-) Og du har fuldstændig ret i, at nybagt rugbrød med lidt syltetøj er sagen :-)

    @ Signe; det vil vi nemlig :-)

    SvarSlet
  5. Det er da bare lidt tung morgendug... fra mit vindue ser det skønt ud derude. Lad os nyde dagen, snart kan det være forbi ;o)

    SvarSlet
  6. @ Fru Friis; du har da fuldstændig ret :-) Og jeg er da helt sikker på, at det dejlige solskinsvejr kommer igen over middag og så skal der rigtig nydes :-)

    SvarSlet
  7. Her i Viborg har vi solskin,håber også solen kommer over til dig.

    SvarSlet
  8. @ Kom så igang; lyder dejligt med solskin hos jer :-) Her er det nu tørt men overskyet. Jeg venter forventningsfuld :-)

    SvarSlet
  9. Jeg synes nu den opklaring lader vente på sig. Jeg skulle meget gerne have flyttet en del stauder og buske i dag, så jeg håber stadig.

    SvarSlet
  10. Ja, det er altså lidt snyd, det her. Jeg *smiler* nu også ved tanken om at alle vi storkøbenhavnere bare sidder og spejder ud af vinduet efter det gode vejr. Hvis nu jeg går i kælderen og begynder at sætte filt op, så tror jeg at det kommer :-)

    SvarSlet
  11. @ Lene; Så er solen kommet her omend lidt sløret. Jeg var så letsindigt at sætte en gang skinke/osteboller over, så de skal lige bages inden jeg kan komme ud. For jeg har planer om at plante blåbærbuske og grave græstørv af til et nyt bed.

    @ Hanne; gad vide om du har været i kælderen eller måske er det fordi jeg har sat boller over. Ihvertfald er solen kommet her ;-)

    SvarSlet
  12. Her var der også vådt i morges - så gjorde jeg bare hytten ren....
    Nu var det heller ikke fordi jeg skulle rode i jord i dag, da det det det lille skur, der skulle ryddes op i - men jeg ventede til kl. 13 med at gå i gang. Skuret ligger nemlig i skygge til langt op ad dagen, på denne årstid.

    SvarSlet
  13. Her på vestsjælland har det været bragende sol hele dagen. Jeg har heller ikke haft tid til at være i nærheden af computeren før her til aften, så jeg har været helt uvidende om den manglende sol andre steder ;-)

    SvarSlet
  14. @ Esther; ja vi bliver aldring arbejdsløse - de rer altid andre ventende opgaver. Men dejligt at få både hytte rengjort og ryddet op i skur :-)

    @ Ina; hvor lyder det dejligt og mon ikke du har nydt den hele dagen på plantemarkedet :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...