Gå videre til hovedindholdet

Hækkeløb!

Der er åbenbart andre end mig, som holder meget af dahlier! Eller også trængte denne vinbjergsnegl til et terræn med forhindringer! Det er ihvertfald ikke den korteste vej, den har valgt! Man kan vel ligefrem påstå, at den ikke springer over, hvor gærdet er lavest! Måske øver den hækkeløb!


Jeg ved, at dræbersnegle er vilde med at spise dahliernes blade. Men gad vide om vinbjergsneglen også elsker dahlier så meget, at den spiser dem?

Kommentarer

  1. Uff da det var ikke bra ,den ser litt ekkel ut synes jeg, Marit.

    SvarSlet
  2. Noget kunne tyde på, at den gerne vil spise bladene, ellers havde den nok ikke taget den omvej :-)

    SvarSlet
  3. @ Marit; ja snegle generelt er knap så lækre! Men jeg synes nu, at en vinbjergsnegl hører til i den bedre ende af snegle-ulækker-skalaen!

    @ Lisbeth; jeg er bange for, at du har ret!

    SvarSlet
  4. Jeg syntes jo det er fantastisk at finde en vinbjergsnegl i haven, men der er heller ikke så mange af dem her på egnen. Om den også spiser dahlia aner jeg ikke, men det kunne da være interessant at vide.

    Jeg ville nu lade tvivlen komme den til gode og tro på at den blot er ude på hækkeløb for at få lidt forandring i sit ellers langsomme liv... Håber den lever i bedste velgående :o)

    SvarSlet
  5. Jeg mener ikke at den spiser geogine-blade, men den elsker dræbersnegle-æg.

    SvarSlet
  6. @ Fru Friis; Jeg er også meget glad for mine vinbjergsnegle, som jeg ihvertfald har to af. Og jeg passer godt på dem bl.a. derfor bruger jeg ikke Feramol til dræbersneglene.

    @ Tim; Så var den heldigvis bare igang med et hækkeløb ;-) Har jogså hørt, at de er galde for dræbersnegleæg, så der bliver passet godt på vinbjergsneglene :-)

    SvarSlet
  7. Jeg er så heldig at vi har ingen dræbersnegle på trods af at jeg kan høre andre har rundt omkring..Om det skyldes at vores grund er omkranset af marker som bliver dyrket skal jeg lade stå i det uvisse..
    Jeg synes det er skønt med vinbjergsnegle og fjerner faktisk ikke snegle i vores have da vi har mange frøer så tror det regulerer sig selv.
    Skønt med dahliaer - elsker dem men har ingen da de gik til sidste vinter og har ikke fået købt nye :)
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  8. @ Karina; uanset grunden, så er det skønt for dig, at du ikke er plaget af dræbersnegle - de er bare så klamme! Jeg fjerner også kun dræbersneglene alle andre får lov til at blive.
    Der er mange forskellige skønne dahlier - jeg har det sådan, at jeg ikke får gravet knoldene op, så det bliver desværre 'kun' til lidt billige knolde her.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.