Gå videre til hovedindholdet

Rhododendron II og III

De næste to rhododendron er sprunget ud. Begge meget smukke. Nedenstående er ca. 1 m høj og den står sammen med denne rhododendron - et smuk par.













Nedenstående rhododendron er ca. 1½ m høj og mindst lige så bred - en imponerende stor busk. Den står sammen med endnu en rhododendron, som er på nippet til udspring. Og det var så også de fire eksemplarer, som findes i haven.

Jeg skal have undersøgt hvorfor bladene på denne rhododendron er gulprikkede/mossede og hvad jeg kan gøre ved det. For kønt ser det ikke ud! Men på trods af det, så er der alligevel mange blomster.



Og som en slutbemærkning MÅ jeg lige fortælle, at jeg er én af de heldige, som er inviteret til at se Claus Dalby's have i juni. Jeg glæder mig rigtig meget til at få en dejlig have-oplevelse og se det hele live.

Kommentarer

  1. Hvor er de smukke dine rhododendron :-) Jeg ved desværre ikke hvorfor der er pletter på bladene.
    Og TILLYKKE med indbydelsen til Claus Dalbys have :-D
    Jeg vandt billetter i august 2009, og min veninde og jeg var så ivrige at vi nærmest stod og hoppede udenfor indtil vi kom ind. Vores mænd var helt flade af grin over os :-D
    Men vi har været vilde med hans havestil lige fra han kom frem, så det var helt fantastisk at få lov at se hans have i virkeligheden. Du kan GODT glæde dig rigtigt meget :-)

    SvarSlet
  2. Den hageturen blir en fantastisk upplevelse ville jag tro. Din rhododendron ser tjusig ut, jag skulle ønska jag hade plats till flera, vackra är dom :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med indbydelsen :)
    Har selv været der tilbage i 2007 hvor jeg vandt 2 billetter til at komme ind..
    Det er en oplevelse..
    Og skønne skønne rhododdendron - det er jo en fantastisk plante :)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  4. Der er svært at se det hele på en video eller på billeder - helheden og stemningen mangler. Så jeg glæder mig rigtig meget til at se den Dalby'ske have i virkeligheden :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...