Gå videre til hovedindholdet

W for Wupti

ABC Scandinavia er kommet til bogstavet W og det er ikke et helt let bogstav - og det er de kommende heller ikke for den sags skyld. Men jeg synes nu alligevel, at jeg vil være med til slutningen i bogstavlegen, så derfor siger jeg;

W for Wupti og der er pludselig rigtig mange forårsopgaver at tage fat på i haven!

I den forgangne tid har vi haveglade utålmodigt ventet på foråret og har haft svært ved at vente med at gå igang i haven. Eksempelvis gik jeg igang med at klippe stauder ned inden barfrosten viste sit 'grimme ansigt' og jeg fik sået chili i en periode, hvor der var alt for lidt lys - men jeg 'måtte' igang!


Men nu er foråret kommet og det ses tydeligt på havens planter. Buskene står med små lysegrønne knopper, som lige er sprunget ud eller er lige ved det. Stauderne kigger op over jordoverfladen. Forårsløgene står med knopper. Roserne er begyndt at skyde. Der er rigtig mange tegn derude, som peger hen på, at det er blevet forår - skønt :-)

Og nu foråret er kommet - wupti er der pludselig rigtig mange opgaver, som venter i haven. Jeg har lyst til at bruge rigtig mange timer derude for at 'nå' at komme i bund med ukrudt i bedene, klippe stauder og roser ned, forkultivere planter til køkken- og skærehave, anlægge højbede i køkkenhaven og opsætte nyt plankeværk omkring terrassen og ... Listen er lang over opgaver, som jeg gerne vil have lavet derude! Det er så dejligt, at vi er kommet igang :-)

Kommentarer

  1. Ih hvor jeg kender det Susanne. Man kan næsten ikke vente, og pludselig er der så meget på een gang, at man ikke kan følge med.

    Ha' nu en dejlig dag i haven.

    SvarSlet
  2. Ja wupti så myldrer det hele op af jorden og foråret er over os..
    Flot W-valg og god Weekend :-)

    SvarSlet
  3. Hej Madam Bæk
    Ja lige pludselig! Havearbejdet må desværre vente til imorgen hvor prognosen siger dejligt forårsvejr.

    Du ønskes også en dejlig dag i haven :-)

    SvarSlet
  4. Hej Inge
    Det er som om det hele sker på én dag!

    Du ønskes også en dejlig weekend :-)

    SvarSlet
  5. Ja det er en deilig, men travel tid når snøen forsvinner! Vårlige fine bilder! -Margit-

    SvarSlet
  6. Hej Margit
    Forårstiden er så skøn og idag har vejret artet sig ganske fortrinlig, så der er brugt dejlige timer i haven :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...