Gå videre til hovedindholdet

Trænger du til nye krukker?

For et par år siden overvejede jeg, om jeg skulle udskifte alle de forskellige krukker jeg havde. Det var både glaserede og terakotta-krukker, krukker med forskellige mønstre og uden mønstre. Men istedet startede jeg et lille eksperiment.


Jeg købte en spraydåse med sort udendørsmaling og begyndte at spraymale forskellige krukker. Uanset krukkens struktur og overflade så det faktisk ret godt ud. Men jeg var ret spændt på, hvordan malingen ville holde sig over den første vinter.


Malingenskaller en anelse, men et lille pust fra spraydåsen og så er krukken flot sort igen og jeg har (næsten) nye krukker :-)

Kommentarer

  1. Jeg har brugt træolie med farve på nogle af mine terakotta-krukker. Det holder faktisk rimeligt, da der er olie i. Måske er det lidt af en forbrydelse da de er så moderne, men det gav et friskt og anderledes look og det skaller ikke af :O )
    Jeg har også mange af de glaserede brune fra jem&fix, dem er jeg bare SÅ træt af at se på. Jeg har endnu ikke fundet på noget dekorativt at pynte eller forandre dem med!

    SvarSlet
  2. Susanne, hvad med at vikle dem ind i hessian og binde et groft bånd om. Det ser stanggodt ud, synes jeg :)

    SvarSlet
  3. mm, det var flere gode forslag. Jeg har også et par af de store, som jeg ikke nænner at smide ud, men på den anden side heller ikke gider se på.

    SvarSlet
  4. Dejligt med gode fif..
    Ja lene den ide med hessian og et groft bånd som Inger Marie fra Hagerommet har gjort synes jeg også ser godt ud. Det overvejer jeg lidt men også spraymaling kunne være et bud.

    SvarSlet
  5. Lene - det er en mulighed med hesian. Jeg har også et billede af halm og hønsenet inde i hovedet. I bund og grund handler det også lidt om at give mig tid til sådanne sysler :O)

    De dersens jem&fix krukker har overlevet de sidste 2 kolde vintre, så jeg nænner heller ikke at smide dem ud! Jeg har derimod mister en del terakotta. Lidt ærgerligt!

    SvarSlet
  6. Jeg plejer at plante høje blomster i de grimme potter, så kan de stå bagerst med de kønne foran.

    SvarSlet
  7. Hva smart du er! Dette skal jeg og gjøre, har så mange forskjellige potter og det ser ikke særlig fint ut.
    Takk for et flott tips :)

    SvarSlet
  8. Kære alle
    Det er spændende at høre andre idéer til, hvordan man kan pifte krukker op eller 'skjule' de mindre pæne.

    Det bliver sjovt at se, om det resulterer i 'nye' krukker i det ganske blogland :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...