Gå videre til hovedindholdet

Tidlige tulipaner

De første tidlige tulipaner har vist sig. Jeg plantede dem i græsplænen sidste efterår og det er bare skønt, at se dem poppe op med deres dejlig farver i græsplænen - flere af de tidlige, tak :-)

Den gule øverste er en Tulipa 'Tarda' og den nederste er en Tulipa 'Persian Pearl'.

Græsplænen når at blive lang, ja den trænger faktisk til første klipning allerede nu. Men løgene skal have lov til at samle næring og bladene skal visne væk af sig selv, så plænen bliver lang. Men pyt, for plæneklipperen er ikke hjemme. Plæneklipperen er til service og maskinværkstedet har mange plæneklippere, der vente på det årlige serviceeftersyn, så det varer endnu én uge inden vores plæne kan blive forårsstudset!

Kommentarer

  1. Pyt med plænen, hvor er de smukke. Blomster vinder til enhver tid over græs.

    SvarSlet
  2. De er flotte begge to, men Tulipa `Tarda´ er lige kommet på ønskesedlen ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Vibe
    Enig, plænen skal nok blive studset - engang ;-)

    Hej Vivik
    Tarda er skøn og den skyder 3-4 blomsterhoveder fra hvert løg :-)

    SvarSlet
  4. Sikke nogle flotte billeder af dine tidlige tulipaner. Jeg vil også notere min Tarda på min indkøbsseddel til efteråret.

    Fortsat god havepåske.

    Hilsen Ulla

    SvarSlet
  5. Hej Ulla
    Tak :-) Håber du finder Tarda - jeg fandt den på Garden Living Fair i Hillerød - hvis du bor i nærheden?

    Du ønskes også en god havepåske :-)

    SvarSlet
  6. De sidste dages varme har virkeligt sat fut i væksten og overalt folder der sig nye blade og blomster ud - det er pludseligt svært at følge med :-)

    Jeg har vist også forelsket mig i din Tulipa Tarda. Det er da en rigtig Påske-tulipan :-)

    SvarSlet
  7. Hej Mette
    Din forelskelse er til at forstå - den er aldeles dejlig :-)

    Det er rigtig svært at følge med og på en tur rundt i haven, hører man sig selv sige; 'næh se' og 'ihh' flere gange dagligt :)

    SvarSlet
  8. Ja, sikke nogle søde tulipaner.
    Jeg har også en tulipan-græsplæne problematik hos mig. Men er heller ikke et øjeblik i tvivl om, hvem der løber af med sejren :-)

    SvarSlet
  9. Ślicznie te tulipanki wygladają też w dużej kępie. Mam , ale tylko żółte."Perskie" mają śliczny kolor. Pozdrawiam

    SvarSlet
  10. Hej Signe
    Ja, græsplænen til enhver tid :-)

    Hej Giga
    Enig, det er smukke farver og de er så kønne i græsplænen :-)

    SvarSlet
  11. Uh, de er så smukke de 'vilde' tulipaner :)

    SvarSlet
  12. Tarda har jeg flere steder både her i haven og i Sverige. Den er rigtig sød. Den anden - den må på listen til efteråret :-)

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  13. Hej Madam Bæk
    Håber du finder de 'persiske perler' :-)

    Du ønskes også en dejlig aften :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...