Gå videre til hovedindholdet

Solskin og potteplanter

Morgenen startede med solskin. Vi glædede os til at se sønnike og hans hold spille kamp og alle forældre drømte om at stå i solen, suge vitaminer og blive dejlig varme. Men, men, men - fodboldbanerne lå i blæst og der var masser af blæst og på trods af plusgrader blev vi alle hurtigt meget kolde. Så da vi kom hjem, var det bestemt ikke haven der trak!

Istedet for haven gik jeg igang med at plante potteplanterne om. De var ved at vokse ud af deres alt for små potter. Dagene bliver som bekendt længere og også potteplanterne nyder godt af den øgede lysmængde og begynder at vokse igen. Tiden var derfor inde til at plante om i de nyindkøbte og større potter.


Planterne fik først en douch og kunne derefter nemt trækkes ud af potterne. Rødderne blev soigneret og planterne blev plantet i nyt blomsterjord i en større krukke. Så nu har de optimale betingelser og må gerne begynde at gro igen.

Og nu sidder vi og slapper af i sofaen med MGP, for vi er dejlig trætte efter halvanden time i den alt for friske luft - og vi har røde æblekinder :-)

P.S. I det mindste vandt vores drenge kampen og nød at spille fodbold  - og de frøs ikke  :-)

Kommentarer

  1. Vi har to drenge der også spillede fodbold, og hvor har vi frosset mange gange, for der stod altid en strid blæst ind over fodboldbanerne. Men skønt var det dog at følge drengene, og vi var næsten altid med begge to :)

    SvarSlet
  2. Hej Lene
    Ja det er skønt at følge drengene og har vi muligheden, så tager vi gerne med begge to - i alt slags vejr. Det er utroligt, at fodboldbanerne altid ligger så udsat. Og når det er bagende solskin så er det også for meget. Hm, vi er vist ikke nemme at gøre tilfredse ;-)

    SvarSlet
  3. Ja jeg kender det alt for godt med at stå på sidelinjen i al slags vejr nærmest..
    Jeg går også og overvejer seriøst at begynde med mine potteplanter for jeg ved mig selv at når jeg først kan komme i haven..så er det svært at lave noget indenfor..Så måske er det nu at det skal være :)

    SvarSlet
  4. Hej Karina
    DEt er jo ihvertfald nu, at dagslysmængden tlitager, så jeg tror de har godt af det nu inden de kommer i alt for meget gro. God fornøjelse :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...