Gå videre til hovedindholdet

Fødselsdagsgave på forskud

Forleden var jeg på ose-tur med svigermor og fandt 'Politikkens bog om clematis og andre klatreplanter' udgivet i samarbejde med Det Danske Haveselskab. Jeg talte varmt om den til svigermor bl.a. fordi den er skrevet af Danmarks 'klematis-mand' nr. 1 - Flemming Hansen.

Da jeg var på vej til kassen foreslog svigermor, at hun ville købe den til mig, som forskud på min fødselsdagsgave. Og det var jeg da ikke sen til at sige ja tak til. En rigtig dejlig fødselsdagsgave, som straks blev pakket op, da vi kom hjem.

Ligusterhækken, som står omkring vores hjørnegrund, er gammel og er ved at vælte, så vi har planer om, at den skal hives op og så vil vi bygge et plankeværk, som har et rionet ind mod haven. På rionettet skal der gro masser af klatreplanter, så bogen er højaktuel i forbindelse med planlægningen af plankeværket.

Ligesom vi har planer om at bygge et plankeværk, som skal afskærme den nye terrasse for indkig fra vejen. På bagsiden af det, skal der også plantes klatreplanter. Så jeg er sikker på, at bogen vil blive flittigt bladret igennem, så vi kan finde inspiration til de kommende planteprojekter.

Kommentarer

  1. Heldige dig.:O) Har du mulighed for at tage til et foredrag med Flemming Hansen kan det anbefales. Han er underholdende og inspirerende.

    SvarSlet
  2. Skønt med skønt på......bøger kan man ikke få for mange af....og da slet ikke havebøger :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  3. Måske man skulle invitere sin svigermor med på ose-tur? Man kan jo altid bruge en havebog til :)

    SvarSlet
  4. Kære Susanne.

    Den bog bliver du glad for. Som Susanne skriver er Flemming og hans kone Birthe dejlige mennesker.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Det kunne være superspændende at høre ham - men kan ikke lige finde et foredrag af ham her i Nordsjælland!

    Hej Dorte
    En havebog kan man altid finde plads til :-)

    Hej Lene
    Måske virker det kun, hvis man snart har fødselsdag ;-)

    Hej Madam
    Jeg har allerede læst i den og den virker lovende. Ved du om Flemming kommer til (Nord)Sjælland og holder foredrag?

    SvarSlet
  6. Hei:) Takk for hyggelig kommentar på min blogg:) Jeg må følge med på deg og dine planer også;) Så heldig du er som har fått klematisbok! Den skulle jeg også likt å hatt! Jeg strever litt med mine klematis-stiklinger... Er spent på å se om jeg får dem til. Det kommer nok et innlegg om det etterhvert! Ha en fin kveld:) Cathrine

    SvarSlet
  7. Hej Cathrine
    Det lyder spændende med clematisstiklinger. Det må være nogle du har overvintret! Dem vil jeg gerne høre mere om :-)

    Du ønskes også en dejlig aften :-)

    SvarSlet
  8. Skøn svigermor. Kræs lidt for hende ,-)

    SvarSlet
  9. Hej Ina
    Jeg har en skøn familie i det hele taget :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...