Gå videre til hovedindholdet

Basilikum

Basilikum er én af mine foretrukne krydderurter og forleden lod jeg mig friste af et dejligt stort og flot eksemplar i supermarkedet. Den bliver rørt ved og skævet til hver gang jeg går forbi.

Basilikum bruger jeg oftest i frisk tilstand til ex. i pesto eller i en salat - ex. salat med tomat, mozarella og basilikum, som er en klassiker. Men også bare en almindelig salat med lidt friske basilikumblade som drys smager skønt.
Desværre mister basilikum meget af smagen, når den bliver varmet op. Derfor skal den også først tilsættes lige inden retten skal serveres. Ligesom den ikke egner sig til tørring, da den mister for meget aroma.

Basilikum anvendes i naturmedicinen for at skærpe appetitten og stimulerer fordøjelsen. Desuden  har den en beroligende virkning og klarer hovedpine og kolik. Det siges at friskpresset basilikum saft stimulerer mælkeproduktionen hos ammende kvinder og hvis saften dryppes i ørerne, klarer den også en ørepine.

Basilikum er på vore breddegrader en en-årig krydderurt. Den ynder en varm og solrig plads med læ. Og den bryder sig ikke om en hurtig udtørring, men vil hellere stå i jord til den fugtige side. Der findes mange forskellige basilikumsorter og jeg skal snart igang med at så, så jeg kan få masser af almindelig basilikum, rød basilikum, citronbasilikum og smalbladet basilikum :-)

Kommentarer

  1. Kan sidde og drømme mig helt væk til lune sommeraftner, hvor aftensmaden her jævnligt står på salat med friske tomater fra drivhuset, mozarella og masser af basilikum. En skøn sommerret :-)

    SvarSlet
  2. Basilikum er ubetinget den skønneste krydderurt der findes - synes jeg, og jeg glæder mig til at dyrke den i rå mængder i væksthuset. Pesto uhmmmm

    SvarSlet
  3. Jeg har 2 basilikum planter fra sidste år. dvs. jeg stiklingeformerede af den efterhånden buskede plante fra foråret.

    Ja - jeg har faktidk regnet ud at jeg kan holde mig kørende med basilikum hele året, på denne måde ;O)

    SvarSlet
  4. Jeg dyrker også altid basilikum, og gerne så mange forskellige som muligt. Min erfaring er at den har det svært ude i haven. Det skal være en god sommer og et godt solrigt sted i læ, hvis den skal blive til noget. Jeg bruger min havestue.
    Ha' en god aften.
    Ina

    SvarSlet
  5. Hej Vivik
    Uh ja, den salat på terrassen = sommer :-))

    Hej Lene
    Jeg dyrker den også i drivhuset, men har en tendens til at plante den i for små potter - men det skal være anderledes i år - jeg vil ha' masser af pesto til sommer :-)

    Hej Susanne
    Det er helt utroligt flot, at du kan have dine egne basilikum gennem hele året :-)

    Hej Ina
    Du har helt ret - derfor dyrker jeg dem også altid i drivhset, men da skal man være mere efter dem med ofte vanding. Sidste år plantede jeg dem i sækkene på kapilærkasserne - ikke en stor succes :-( Så i år kommer de i krukker igen, for jeg skal have basilikum i (næsten) industrielle mængder :-)

    SvarSlet
  6. Jeg elsker også basilikum, men har ikke haft den store succes. Nu ser jeg hvorfor. Jeg har nemlig haft dem udenfor. Altså holde den indendøre :-)

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  7. Mine kommer ikke uden for en dør. De står i mit køkkenvindue (nord-øst) i store potter. Jeg undervander og gøder - dvs. de kan altid drikke lige den mængde de har behov for :O)

    SvarSlet
  8. Hej Birgitte
    Håber du får større succes, når du holder dem indendøre evt. i drivhuset, hvis du har et sådant?

    Hej Susanne
    Store potter er også min konklusion. Men har vandet i potten. Jeg må prøve nedenfra og håber så på en endnu større høst. Tak for tippet :-)

    SvarSlet
  9. Jeg må lave en blog om 'evigheds-basilikum' - hvornår og hvordan - for ellers bliver det bla. bla. og atter bla. bla. fra min side :O)

    SvarSlet
  10. Hej Susanne
    Det er en god idé med et indlæg på din krydderurteblog omkring 'evigheds-basilikum'. Jeg høster gerne alle gode erfaringer :-))

    SvarSlet
  11. Åh ja, den er ikke til at undvære :-) Vi er så heldig at få hjemmelavet pesto fra min svoger hvert år, og han laver en pesto, så fuglene synger. Jeg har endnu aldrig smagt en så god.

    Vi har også altid vores egen basilikum i store potter i drivhuset.

    SvarSlet
  12. Å, for noen flotte basilikumer du har! Det har jeg aldri prøvd å så. Hm... kanskje jeg burde prøvd det i år? Uff, du må ikke friste meg! Jeg har full frøboks og fulle vinduskarmer... :) Hvordan smaker den røde da? Spennende! Ha en flott kveld! Cathrine:)

    SvarSlet
  13. Jeg hadde forresten glemt å legge deg i min bloggroll. Nå er det gjort! Gleder meg til å følge med deg:) Cathrine

    SvarSlet
  14. Hej Staudefeen
    Det lyder dejligt med din svogers pesto. Her er basilikum også forvist til drivhuset, når der er tilstrækkeligt med varme til det :-)


    Hej Cathrine
    Så vidt jeg husker, så smager den røde som den almindelige. Istedet for at købe frø, kan du købe en potte med 'voksne' basilikum og få meget basilikum ud af den :-) Susanne skriver her mere om, hvordan du gør; http://krydderurtesnak.blogspot.com/2011/03/en-gang-basilikum-altid-basilikum.html.
    God fornøjelse :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...