Gå videre til hovedindholdet

Bobler

Der er bobler i min mave og i naboens have :-)

Jeg sidder og venter på besøg af en veninde, som flyttede til den anden ende af landet i april. Det er første gang vi skal ses efter hun er flyttet, så der er forventnings og glædes bobler i min mave.

Og bobler er der også i naboens have, hvor et stort bed lige nu står med masser af sne. Det kan være lidt svært at se på foto'et, men ved man det, er det til at se.

Boblerne er potentilbuske og med sne på, skaber det en meget sjov effekt.

Sådan så buskene ud i sommers. Billedet er taget midt september, hvor det er et helt gult bølgende hav med masser af insekter.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Og det blev lysere

Et par maskiner larmede i nabolaget og det kan da lige være, at jeg blev glad, da jeg så, at det var hos vores genbo på den anden side stien, som var i gang med motorsaven. Genboerne var igang med at fjerne grene fra et kæmpe fyrretræ, så jeg var glad - så ville det blive lysere i min have og helt sikkert også på deres egen terrasse. Men de blev heldigvis ved med at arbejde og fjernede alle grene på den ene side. Så kunne jeg jo godt se, hvor det bar hen :-) Og vupti, så var hele fyrretræet væk - skønt. Og det helt uden, at vi har haft en finger med i spillet. Fyrretræet stod mod vest og har taget en del lys fra drivhuset, så nu må det lykkes at få tomatplanter i drivhuset, som ikke bliver lange og ranglede - og modne før det næsten er for sent. Derudover så tog fyrretræet faktisk også noget af den nedgående sol fra terrassen. Ikke kun at der nu er mere lys i haven var en glæde idag. Det var skønne fire timer i herligt solskin. Og nu er stort set alle stauder klipp...