Gå videre til hovedindholdet

"Jule"-kornel

Den rødegrenede kornel står uden blade og ser rigtig skulpturel ud med de røde grene mod den grønne baggrund.


Til foråret når busken skyder, vil den sikkert også skyde grønne grene (der er faktisk én at se i bunde af billedet). Jeg er ikke helt klar over, om det er vildskud eller om de grønne grene bliver røde med alderen. Men for en sikkerhedsskyld, fjerner jeg de grønne. for tænk hvis det er vildskud og de pludselig har fået overtaget - så vil vi gå glip af de skulpturelle grene.

Grenene er også meget dekorative indenfor ved juletid. Røde grene i et hjørne med en lille lyskæde på - kan det blive mere julet?

Kommentarer

  1. Ja meget julet, har allerede et par potter med gran ved ingange med en bjergthe i (den har rødebær), men kunne helt sikkert godt bruge nogle røde grene. Nænner du at klippe i den, for så stor ser den jo ikke ud... og om det er vildskud kan jeg ikke sige. Uha julen er tæt på, men stadig for langt væk til at det rigtige julepynt skal frem.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Ja jeg nænner at klippe i den og den er rigelig stor i det lille bed, hvor den står, så ingen problmer der.
    Mine krukker ved indgangen er endnu ikke tilplantet og jeg går og overvejer hvad der skal i. Som du skriver er vi tæt på jul, men alligevel ikke tæt nok på lyskæder mm. Men snart :-)

    SvarSlet
  3. Lys behøver nu ikke være forbeholdt julen, er selv begyndt med lidt lys i vindfanget, men sløjfer og glimmer må vente, men lys har man da brug for. Der er iøvrigt bare 2 uger til den første advents søndag, må hellere se at finde stagen frem, inden tiden løber fra mig. God weekend.

    SvarSlet
  4. Hej Karen
    Du har jo fuldstændig ret i, at der kun er to uger til første søndag i advent. Og har også se et par steder hvor de har pyntet med lyskæder i haverne i weekenden. Ja, vi kan vist godt begynde at puste støvet af dem!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...