Gå videre til hovedindholdet

Terrassen - fase II

Træværket var fortsat ikke tørt, så helleringen sort i dag! Og terrasse-skruehullerne var heller ikke tørre!
Istedet gik jeg igang med terrasseprojektets fase II - et hegn som skal skærme for støj og indsigt fra vejen. Men inden vi kan gå gå igang skulle der fjernes en lille hæk og nogle sten.


Imens jeg gik og flyttede hæk og sten tænkte jeg på, om jeg monstro ville finde snegle. Men heldigvis var der ingen snegle, for er der noget jeg ikke bryder mig om, så er det snegle og da slet ikke dræbersnegle. Sidste år fandt jeg ca. 10 dræbersnegle hen på efteråret og hvor var det ulækkert!

Men da jeg ved 21-tiden ville rydde op efter dagens gøremål, fandt jeg ikke mindre end fire rødbrune snegle på græsplænen - yak. Straks fløj jeg ind til Pc'en og fandt sneglenøglen hos Skov- og Naturstyrelsen. Og den fortalte mig; "Du har fundet en iberisk skovsnegl".

Egentligt ville jeg helst smide noget Feramol, men da vi har vinbjergsnegle i haven, som også dør af Feramol, er det ikke den optimale løsning. De fire snegle blev istedet straks hakket over og begravet. Men hvor er det træls, at jeg i fremtiden skal på jagt i haven hver dag inden sengetid!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...