Projekt prop er startet. Mere end 1000 huller skal have lim, proppes og stemmes af med et stemmejern. I første omgang er jeg gået igang med at lime propperne i. Jeg har nemmest ved at bruge en pensel til at styre limen rundt i kanten af hullet, uden at der kommer alt for meget lim på selve terrassebrædderne. Træet changerer meget, så hver enkel prop vælges omhyggeligt, så proppen bliver mindst muligt synligt. Dernæst skal de vendes rigtigt ift. åreretningen og derefter hamres i hullet. Det kommer til at tage tid!
Når alle huller er proppet bliver næste skridt at stemme det overskydende prop af. Det er jeg meget spændt på, for så kan vi rigtig se, hvordan det færdige resultat bliver. Men allerede nu pynter det bare at få propperne i - det giver en større ensartet flade. Så selvom det kommer til at tage tid, så er jeg helt sikker på, at det er besværet værd!
Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning. Et lille stykke af ri...
Kommentarer
Send en kommentar