Gå videre til hovedindholdet

Perikon

Egentlig havde jeg planer om at give haveskuret en gang trægrunder, når jeg havde været ude at proviantere - køleskabet var gabende tom efter 1½ uges fravær (ferie). Men himlens sluser åbnede sig inden jeg nåede at åbne dåsen med træbeskyttelse!

Perikons lange støvdragere var gode til at fange regnen. Og støvdragerne er godt nok lange ift. til blomsten - de må ligge krøllet sammen inde i knoppen, for ellers kan de da ikke være derinde?


Perikons frugtstande er meget smukke og meget anvendelige i buketter. Det er utroligt, at der på samme stilk findes flere stadier af blomstens cyklus - knopper, udsprungne blomster og brune frugtstande. Og derfor er det en busk, som jeg gerne vil have i min have.

Jeg har medbragt flere frøsåede planter fra den tidligere have. Jeg havde en idé om, at de ville være pæne som en uklippet hæk og den idé kan jeg fortsat godt lide. Men hvor skal den lille hæk være i haven? Ikke den nemmeste opgave at indrette med en gul hæk ift. farveopdelte bede, hvor gul ikke er én af farverne!


Bloggen her medfører, at jeg selv får meget mere viden om de planter, som gror i haven. Jeg ville lige lave lidt research på perikon. Og så blev jeg lidt forvirret - kan den perikon vi dyrker i haven (busk) anvendes som lægeurt og til bl.a. snaps? Jeg troede, at det kun var den vilde prikbladede perikon. Ved du om busken perikon fra haven er en lægeurt?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...